Vores oplevelsesrige rundrejse i Australien
For os skandinaviere kan det at rejse til Australien være en stor mundfuld.
Ikke alene, skal man forberede sig på halvandet døgns transport, men man skal også forberede sig på at man vender fuldstændig om på sin rytme. Man skal være klar på at opleve ny kultur og så må man også forberede sig på at møde nogle både super nuttede, men også nogle af verdens farligste dyr.
Ikke destro mindre, var det det land jeg ønskede allermest at komme til i mine teenageår. Det var endda skrevet ind i min konfirmationssang, hvor meget jeg ønskede at rejse til Australien.
Men der gik yderligere 20 år før jeg fik muligheden og jeg må sige at jeg fik en uforglemmelig rundrejse i Australien – det var helt bestemt ventetiden værd.
Min søster, som var et skridt foran mig, fik muligheden for at flytte derned og fik et working visa for et år. (Heldige hende!)
Her fangede jeg muligheden for endelig at besøge Australien. Ikke for at se, hvor hun boede eller integrere mig i hendes hverdag.
Nix, der skulle opleves for fulde gardiner!
Så jeg sammensatte selv en lækker og oplevelserig rundrejse i Australien for os, hvor der både var lidt afslapning, kæmpe oplevelser og et vildt adrenalin-kick inkluderet.
(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)
Kom med på eventyr!
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Den spæde start på vores rundrejse i Australien
Min søster (der havde bosat sig i Melbourne) og jeg, måtte over skype og forskellige medier finde ud af hvordan turen skulle formes.
Nogle ting var vi dog helt bestemt enige om…
Sydney skulle ses i et par dage
Great Barrier Reef skulle opleves
Vi skulle ind til Uluru / Ayers Rock
og sidst men ikke mindst, så skulle vi ud og dykke med hvidhajer
Derudover kom vi begge med forslag og idéer.
Det skræmmende var, at vi jo godt ville se det hele!
Ud over ovenstående, vi ville svømme med hvalhajer ud fra Exmount.
Opleve de store flotte nationalparker oppe omkring Darwin.
Tage storsmilende selfier med de nuttede Quokkaer på Rottness Island.
Tage på roadtrips ud i ingenting og bare opleve mere af landet og dyrelivet og meget meget mere.
Desværre måtte vi skære rigtig mange ting fra, hvis vores must-see, skulle opleves.
Australien er et land på 7.692.000 km².
Hvis man tager hele Australien og holder det over Europa, vil det dække fra midt Sverige til Middelhavet og fra kysten af Irland og Portugal ind til midten af Tyrkiet.
Forestil dig, hvordan vi på samme 3 uger skulle opleve Europa. Det ville jo være nytteløst og stressende.
Vejret i Australien
Jeg tænkte faktisk ikke så meget over vejret, da vi begyndte at planlægge rejsen. Det gik mere ud på hvornår vi begge kunne få fri og da jeg vidste at Australien er et “all-year” rejseland, så var jeg i virkeligheden ikke så bekymret.
Dog havde flybilletterne store svingninger og jeg kunne fornemme at maj måned var en god og billig måned. Så maj, det blev.
Hvad vejret angår, kan man normalt sige at man kan skære Australien ud i to halvdele – en nord-del og en syd-del.
I Skandinaviens vinterhalvår vil syd-halvdelen have sol, sommer og dejlige temperaturer
Nord-halvdelen vil have mere sol, meget varme og næsten uudholdende temperturer
I Skandinaviens sommerhalvår vil syd-halvdelen være vinterpræget, køligere temperaturer – normalt imellem 5-15 grader. Nogle steder kan der endda komme sne.
Nord-halvdelen vil have lækker sol og skønne lune temperaturer.
Sådan kom vores rundrejse i Australien til at se ud:
Dag 1: Afrejse fra København med en mellemlanding i Singapore
Dag 2: Ankomst til Sydney -> Læs om vores oplevelser og seværdigheder i Sydney
Dag 3: Oplevelser i Sydney: Hop-on/Hop-off bus + Bondi Beach
Dag 4: Oplevelser i Sydney: Opleve byen til fods + bridgeclimbing på den berømte Sydney Harbour Bridge
Dag 5: Fly videre til Brisbane. Leje bil. Køre til Lone Pine Koala Sactuary og overnatte i Lamington National park
Dag 6: Gå i trætoppene i national parken. Køre ud til Surfers Paradise/Gold Coast. Aflevere bil igen.
Dag 7: Afslapning på stranden i Surfers Paradise
Dag 8: Med tog til Brisbane. Opleve byen.
Dag 9: Fly videre til Cairns
Dag 10: Vi havde booket en tur til Kuranda hjemmefra. Eventyr med tog, armybåd og svævebane i Kuranda
Dag 11: Endnu en spændende dag. Vi pakker en lille overnatningstaske da vi har booket en overnatning på Great Barrier Reef.
Dag 12: Vi tager de sidste snorkelture ved revet, inden vi sejler tilbage til Cairns.
Vi er godt mættet af oplevelser, men vi har stadig nogle af de bedste til gode...
Dag 13: Vi flyver ind til hjertet af Australien og lander i Alice Springs
Dag 14: Pakker endnu engang vores overnatningstaske, for vi skal ud og opleve Uluru, Kata Tjuta og den røde ørken – læs om vores eventyr i Australiens outback
Dag 15: Ude i Australiens outback
Dag 16: Vi tager tilbage mod Alice Springs
Dag 17: Vi flyver ned til Adelaide, men kun for at mellemlande, for vi skal videre til Port Lincoln
Dag 18: Vi har booket en tur ned i hajbur -> Læs om vores møde med hvidhajer i Australien her.
Dag 19: Efter vores kæmpe oplevelse igår, tager vi en afslapningsdag i Port Lincoln.
Dag 20: Vi flyver tilbage til Adelaide
Dag 21: Vi oplever Adelaide
Dag 22: Vi tager udenfor Adelaide og oplever Glenelg
Dag 23: En lækker rundrejse i Australien er kommet til en ende og jeg tager i lufthavnen, for at flyve videre til Singapore.
Tip: For at planlægge din rejse, kunne bogen, TUREN GÅR TIL AUSTRALIEN, måske være en god hjælp. (reklamelink)
Bedste vejr - turist vejr
Det skal ikke være nogen hemmelighed at de fleste rejser jeg har sat sammen til rejseglade skandinavere (i mit job som rejsekonsulent) der ville en tur til Australien, har været over højsæsonen, november til marts.
Ekstra mange rejser gerne i december og januar.
For mit vedkommende har jeg besøgt landet et par gange – dog har alle gange været i vores forår. April, maj og ind i juni.
På vores rundrejse i maj var vejret skønt
- I Sydney var det efterårsgrader, men stadig muligt at gå rundt i shorts og en lang trøje.
- Brisbane var lidt varmere, men havde lige en trøje med.
- Cairns var lækker varmt og sommerligt.
- Alice Springs og Ululu var også efterårsgrader. Havde langt, men tyndt tøj på. Dog vældig koldt om natten.
- Adelaide var det lidt køligere efterår trådt ind, så der var lige behov for en tynd jakke.
En skøn Australien-rejse, men der er nogle ting vi ville have gjort anderledes...
I bagklogskabets lys af denne fantastiske oplevelsesrejse, erfarede vi at der er nogle byer der ikke behøvede så stor opmærksomhed.
Vi giver her et lille gennemgang af rejsen og hvad der kunne være gjort anderledes.
Tiden i Sydney, var rigtig fin, vi fik set de store highlights i byen. Det var helt perfekt.
Vi havde valgt at opleve højlandet bag Brisbane, hvilket også var en fin oplevelse. Men er sikker på at Brisbane kan byde på meget mere.
Cairns og Queensland i det hele taget, kunne sagtens have fået meget mere opmærksomhed. Der er nogle gode oplevelser som vi desværre ikke fik oplevet.
Vores oplevelse inde i den røde ørken var suplim. (dog mere henvendt til det unge publikum)
Der findes dog fantastiske oplevelser i outbacken for alle aldre.
Vores tur nede omkring Adelaide og Port Lincoln kunne godt være sammensat bedre.
Turen i hajbur stod næsten højst på vores liste for denne rejse, så vi skulle have den til at passe ind, på bedst mulig måde.
Port Lincoln er ikke en by man behøver at opholde sig særlig lang tid i (slet ikke hvis ikke man har interessen for hajerne)
Adelaide kan bruges som base til at komme på enten vin-ture eller komme ud til Kangaroo Island, dette missede vi desværre.
Hvordan sammensætter man en spændende rundrejse i Australien
Det er faktisk en sætning jeg er blevet spurgt om et par gange.
Jeg vil anbefale dig at brainstorme alt hvad du ved du vil se, alt hvad du har læst dig til og har fundet af sjove ting på nettet.
Derfra må du begynde at sortere og forsøge at få et overblik – hvor lang tid har du til rådighed og hvad kan du nå.
Hvilke stater/byer skal du holde dig til og hvordan skal transporten imellem oplevelserne bookes.
Vi giver faktisk en rigtig god beskrivelse af hvordan man sammensætter en god rejse her på planlæg din rejse.
Vi håber virkelig, at denne rundrejse i Australien hjælper dig med at få en fantastisk rundrejse i dette utrolige land.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.
Vidste du at...?
Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommission.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?
(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)
Del gerne denne post på din:
Find mere om fantastiske Australien her:
På eventyr i Australiens outback
På vores rundrejse i Australien, er vi nu nået til Australiens outback – Australiens midte. Vores 3 dages outback-eventyr i Australien ventede forude og ville
Oplevelser og seværdigheder i Sydney
Da jeg var ung teenager kom Sydney og Australien på min liste, som det land jeg ønskede mig allermest at komme til. Jeg må ihvertfald
Vores møde med hvidhajer i Australien
En kold morgen i maj tog min søster og jeg ud på en af vores største (og måske også mest skræmmende) oplevelser, nogensinde! Vi havde,