Rejsebudget for Costa Rica – 2 pers, 25 dage, 35.000!

Vi har her samlet vores rejsebudget for vores Costa Rica rejse, for at vise at det er muligt at rejse til Costa Rica for 2 personer for under 35.000 som almindelig rejsende.

Alt hvad der er booket på rejsen, har vi selv booket via flyselskab, bookingportaler til overnatninger og biludlejning.
Udflugter tog vi, når vi kom frem et nyt sted.

Vores rejse i Costa Rica tog os rundt i 25 dage – så omkring 3½ uge – og det var helt igennem super lækre 25 dage. Dog brugte vi de sidste par dage på at forberede os på at krydse en lukket grænse mod Panama. (Men vi kom over)

(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)

Rejsebudget for Costa Rica

Når vi rejser rundt som langtidsrejsende, så er det vigtigt for os at pengene rækker langt, men samtidig at vi ikke synes vi mangler noget.

Vi rejser f.eks. ikke som backpackere som booker forskellige hostels eller sover på sofaen hos fremmede – dette ville vi nok gøre hvis vi var 20 år yngre, for det lyder interessant og det må helt sikkert give nogle fantastiske venskaber på tværs af kulturene.

Derimod for at spare, så booker vi gerne hoteller/homes med køleskab eller endda et lille tekøkken, hvis det er muligt, så vi selv kan lave lidt mad – eller bare med et køleskab, kan vi komme rigtig langt.

Vores rejsebudget for Costa Rica her inkluderer alt lige fra flybilletter fra Danmark og hoteller, til alle de små udgifter, som vaskeri og parkering.

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Vores Costa Rica rejsebudget

Vi rejser 2 personer i delt dobbeltværelse på denne rejse – så alle priser nedenfor er for 2 personer.
Og alle priserne er i danske kroner.

Flybilletter til Costa Rica (ud til San Jose/hjem fra Panama City): 9.425

Overnatninger: 9.627,-

Billeje + benzin: 2.420,- + 847,-

Restaurantbesøg: 4.012,-

Andet transport: 1.017,-

Attraktioner: 2.912,-

Supermarked: 1.289,-

Diverse (betalingsvej, parkering, vaskeri og souvenirs): 625,-

PCR tests for at komme ind i Panama: 1.670,-

Samlede udgifter: 33.844,-

Costa Rica rejsebudget

NOTER TIL REJSEBUDGETTET

Flybilletter til Costa Rica:

Vores flybilletter fik vi booket nogenlunde billigt med skønne KLM og Copa Airlines.

Rejsen blev med 2 mellemlandinger på udrejsen og 1 på hjemrejsen. Vi er ofte villige til at tage en mellemlanding eller to for at opnå en billigere pris. Vores pris for flybilletterne er inkl. 2 stk. indtjekket bagage.

Billetterne til Costa Rica kan sagtens ligge fra 3.000,- og op til 9-10.000,-, så sørg for at være så tidligt ude som muligt.
Du kan tjekke Momondo eller TravelMarket for billigste priser.

FLy med KLM

Overnatninger:

Hostels er meget sjældent på vores radar, når vi skal booke vores overnatninger, men ikke desto mindre, havde vi en enkelt overnatning på et rigtig fint hostel i junglen. Vi havde vores eget værelse, men delte bad med andre.

Derudover så boede vi på 2- og 3-stjernet hoteller rundt om i Costa Rica – vores gennemsnitlige pris pr. nat blev 385 kr. for et delt dobbeltværelse.

Jeg vil sige at alle hoteller var rigtig fine, nogle havde morgenmad inkluderet, andre havde ikke. Nogle havde pool, andre havde ikke.
Nogle synes vi måske ikke er 3* og andre synes vi godt kunne være et 4*.

Vi havde booket de første to nætter i hhv. San Jose og i Uvita inden afrejse, ellers bookede vi blot på Booking.com-app´en på vejen.

Overnatninger i Costa Rica:

(Hotellink er reklamelink)

1 nat i San Jose på Hotel Inca Real 3*
1 nat i Uvita på Cascada Verde Hostel
2 nætter i Uvita på Tucan Hotel 3*
3 nætter i Manuel Antonio på Hotel Coco Beach 3*
3 nætter i Arenal på Arenal Volcano Inn 3*
3 nætter i Coco Beach på Hotel M&M Beach House
3 nætter i Samara på Hotel Belvedere Playa Samara Costa Rica 3*
3 nætter i Monteverde på Greemount Hotel 2*
7 nætter i Puerto Viejo på Hotel Casa Merlin 3*

Hvis du søger en rute for at få det meste ud af Costa Rica, kan du læse om vores roadtrip i det smukke land her.

Junglehytte i Costa Rica

Billeje og benzin

I Costa Rica blev det en fin medium SUV igennem biludlejningsfirmaet AmiGO, som vi havde i 18 døgn.

Angående billeje, så lejer vi stort set altid igennem discovercars.com (reklamelink)

De er rigtig gode til at vise billigste bil til den mest fornuftigste pris. Og ja, vi har lejet biler ved udlejningsfirmaer vi aldrig har hørt om før, men vi har aldrig haft problemer med noget.

Vær fornuftig når du afhenter bilen og sørg for at tage billeder og videoer af bilen udefra og indvendigt. Tjek at alle bilens funktioner virker inden I triller ud fra parkeringspladsen.

Sørg altid for at have god rejseforsikring og dækning hjemmefra, så I med sikkerhed kan sige ’nej tak’ til ekstra forsikringer. Ofte bliver man prakket unødvendige forsikringer på sig, som udlejningsfirmaerne tjener gode penge på, men som du faktisk ikke har brug for, fordi du er dækket.

(**Note: vi er blevet kontaktet af flere læsere (jan-feb ´22) der ikke kan forstå, de ikke kan finde samme billige billeje. Vi har undersøgt bilpriserne og det ser ud til at priserne er blevet 2,5 gange dyrere end da vi rejste. Vi rejste i marts 2021, så altså midt i pandemien, som nok har været med til at give de billige priser)

***Opdatering juli 2022: Vi er ved at planlægge rejse til Costa Rica igen og har nu igen lejet en SUV ved AmiGO igennem Discover Cars  – prisen var for 20 dage, 3.400 DKK. Så ikke så slemt som tidligere antaget. 

Roadtrip i Costa Rica
Road-trip i Costa Rica

Dog fik vide af vide at vi ikke måtte køre i floder – og hvorfor skulle vi også gøre det?! Well, du kan læse mere her om hvor opmærksom du skal være på floder på dit roadtrip i Costa Rica.

Benzin er ikke specielt dyrt i Costa Rica, vi brugte ca. 850 kr. på omkring 1300 kilometer, så det er absolut ikke det, der skal holde dig tilbage for at leje bil og komme ud på eventyr.

Vejene i Costa Rica er generelt gode og når du rammer en grusvej eller andet, så nedsæt farten og kør fornuftigt. Overhold altid hastighedsbegrænsningerne, der er ingen grund til at friste skæbnen og få en dum fartbøde.

Find Your Rental Car

Andet transport:

Denne post er relativ simpel – den kan deles op i 3 forskellige transporter.

1. Vores taxi-tur fra lufthavnen til vores hotel, da vi landede i San Jose – 150,-
2. Shuttlebus fra San Jose til Puerto Viajo de la Talamanca – 757,-
3. Bus tur/retur til Limón fra Puerto Viejo – 110,- (for at få taget PCR-test og betale udrejseskat – du kan se her hvordan det gik os)

Hvis du ikke er til at køre selv, så kan du booke din rute med Caribe Shuttle. Dem bookede vi vores sidste tur med ned til Puerto Viejo. De svarede tilbage hurtigt, var meget punktlige og kørte rigtig fint.

Caribe Shuttle

Restaurantbesøg og supermarkeder

Som tidligere skrevet så finder vi andre måder at spare på og det er nok her vores restaurantbesøg kommer ind.

Selvfølgelig er det vigtigt for os at komme ud og smage det lokale køkken, men når man er langtidsrejsende og gerne vil have pengene til at række lidt længere, så er det rigtig fint at have et værelse med køleskab, hvor vi kan have en mælk stående til en portion havregryn, som vi godt kan tage 2-3 gange om ugen som aftensmad.

Derudover så køber vi også større flasker vand og sodavand til at have stående i køleskabet og som vi kan fylde i mindre flasker, til når vi skal på udflugter og lange køredage.

Rejsebudget for Costa Rica
Lækker mad
Rejsebudget for Costa Rica

Attraktioner

Noget af det vi ikke sparer så meget på er oplevelser.

Måske spenderer vi ikke vores lommepenge på de ekstreme oplevelser, med mindre vi synes det lige præcis er det land vi skal opleve det i, som da Christina f.eks. dykkede med hvidhajer i Australien.

Men i Costa Rica tog vi nok de mest gængse, indgang til forskellige vandfald, indgang til national parkerne, en delfin tur og en nattevandring.

Priserne vi gav i marts 2021 for 2 personer:
(Beløbet er hvad der er trukket fra vores danske kreditkort)

Uvita vandfald 30,-
Indgang til Manuel Antonio NP 86,-
Nauyaca vandfald 142,-
Nattevandring i Arenal 756,-
Indgang til Arenal NP 215,-
Fortuna vandfald 232,-
Delfintur 600,-
Monteverde Hanging bridges 498,-
Monteverde NP 353,-
Totalt for 2 personer: 2.912,-

Læs evt. mere om seværdigheder i vores post: Hvad skal man se i Costa Rica

Hvis du er til riverrafting, ATV-ture og zip-lining, så er der rigtig mange muligheder for nogle vilde oplevelser i Costa Rica, som kan findes nedenfor

(Reklamelink)

Diverse

Den sidste post er en blanding af parkering, betalingsveje, vaskeri og souvenirs.

I Costa Rica har de betalingsveje og parkering der koster, dem kommer du ikke helt udenom. I vores tilfælde løber denne post op i 134,-

På vores mange rejser har vi lært at rejse meget begrænset, så vi rejser gerne med en stor rygsæk hver (der fungerer som kabine-taske) og så rejser vi med 2 små trolleyer som vores check-in bagage. Dette betyder at vi behøver at finde et vaskeri i løbet af rejsen, da vi rejser med meget lidt tøj.

Og til sidst er det vigtigt lige at købe lidt med hjem til de vigtige vi har derhjemme i form af små souvenirs.

Som du kan se er det muligt at få en fantastisk rejse til Costa Rica uden at sprænge hele rejsebudgettet.

Vi håber, at vores Rejsebudget for Costa Rica, kan hjælpe dig med at komme tættere på drømmen om at opleve Costa Rica.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Del gerne denne post på din:

Find mere om fantastiske Costa Rica her:

13 Responses

  1. Så fik jeg også lige læst jeres budget. Priserne er steget voldsomt må jeg sige. Vi har betalt 17.000 ved KLM, 1 mellemlanding. 3000 USD for bil. Vi skal vist snart ind og se om der kan fåes en billigere en. Har I efterladt bagage i jeres lejede bil, det advares der nemlig om i Lonely Plannet, det vil godt nok blive besværligt. Så kan man ligesom ikke arrangere noget mellem overnatningsstederne???
    Vi har valgt at tage til Corcovado nationalpark. Heller ikke det billigste sted. Desuden kan vi anbefale at købe et sim kort i lufthavnen, så har man hele tiden internetforbindelse og kan søge på nettet når man vil. Desuden bliver der bedre plads til billeder på telefonen, så bliver de jo hele tiden gemmes i skyen.
    Vi var på Galapagos lige før corona. Det blev en meget billig tur. 13.000 pr. person med overnatning på hostels. Det fungerede fint.
    I Costa Rica har vi valgt Airb&b og 3* hoteller, men der er udsigt til en noget dyrere tur. Vi arrangere selv. CC travel kostede 25.000 pr. person, men der ville jo komme udgifter oveni (frokost, aftensmad, entreer, ture, lommepenge)

    1. Hej Britta
      Endnu engang tak for at du læser med.
      Ja, vi kan godt se at priserne er stukket helt af – vi prøver selv at arrangere en tur dertil igen.
      Men jeg må sige at en lejebil til 3000 USD lyder ekstremt dyrt. Vi ved selvfølgelig ikke hvornår I skal afsted, men selv hvis vi tager en SUV i 14 dage i februar (som er om en måned) så koster den kun 6000 dkr eksl. forsikring på Discover Cars. Vil anbefale at tage et kig, hvis I kan annullere den anden bil.
      Ja, vi har efterladt bagage i vores lejebil. Bare sørg for at pakke kufferter i bagagerummet så de ikke kan ses udefra. Så vil I kunne opleve noget imellem overatningerne.
      Corcovado NP er et fantastisk sted. Selvom vi havde fire dage med regn (i regnsæsonen) så er det stadig et sted vi skal tilbage til.
      Vi køber normalt SIM-kort i de lande, hvor vi ikke har dataroaming, men tak for tippet 🙂
      Og super fedt med jeres rejse til Galapagos. Den lyder både spændende og billig! Det kan vi godt li´ 🙂 Hvor lang tid var I afsted for 13.000,- p.p?
      Mange gange er det billigere at arrangere selv, men nogle gange kan man være heldig hos bureauerne.
      Ihvertfald endnu engang rigtig god rejse til Costa Rica
      Rejsehilsner fra Christina

      1. Sorry. Prisen på bilen var forkert. ‘Kun’ godt 9000 for 4-hjuls trækker. Jeg læste forkert på vores budgetskema som min mand har lavet 🙈
        Vi skal også afsted om en måned🤣

        Vi var på Galapagos i 16 dage. Pga vi var så ‘heldige’ at blive 11 1/2 time forsinket, mistede en overnatning, kom til at flyve om natten, fik vi hele flyrejsen refunderet. Men stadig mega billig rejse til Galapagos der normalt er et dyrt rejsemål. Flybilletterne kostede meget mindre end her til Costa Rica.
        Igen – tak for at måtte læse med. Vi fik svar op mange af de både store og små spørgsmål.

        1. Det var alligevel en lidt bedre pris 😉
          Vi er super misundelige – Costa Rica er bare skønt.
          Wauw, sikke en rejse til Galapagos – der er vi også lidt misundelige. Ikke på jeres forsinkelse dog, men på de oplevelser I må have fået.
          Igen – tak fordi du læser med og rigtig rigtig god rejse.

    1. Hej igen Tobias,

      Vi har fået rigtig mange henvendelser omkring billeje prisen.
      Men det skal siges at første gang vi lejede bil var under pandemien, så den var bestemt en faktor.
      Anden gang rejste vi i de mest regnfulde måneder i CR (september-oktober) så det kan også have noget at gøre med udbud/efterspørgsel.

      Nu ved vi ikke hvornår I skal afsted, men fra nu og indtil marts/april er deres højsæson. Så der kan bilerne være dyre.

      Rejsehilser fra Christina

    1. Hej Tobias
      Tak for spørgsmålet og fordi du læser med.
      Nej, vi har ikke tilkøbt full coverage til vores billeje, da vores rejseforsikring dækker fint, hvis der skulle ske noget.
      Rejsehilsner Christina

  2. Hej
    Vi planlægger rejse til costa Rica januar 2024, vi ønsker at leje bil i 22 dage. Det link i henviser til har nogle meget dyre priser, hvordan får i det til den billige pris? Hvor præcis booker i fra?
    Håber at høre fra jer🙏
    Hilsen Helle

    1. Hej Helle
      Allerførst, tusind tak for du du læser med.

      Der er mange faktorer der kan spille ind. I rejser blandt andet i januar som er deres højsæson. Vi har rejst i deres ydersæsoner, som oktober og marts.
      Vi har altid lejet bil til/fra San Jose.

      Var lige inde forbi Discover Cars og kan se at der udlejes SUV´er i nov og dec til omkring 3000-4000 kr, så det er ikke umuligt.
      Kan dog godt se at priserne stiger voldsomt i jan og feb. Hvis du/I har is i maven til det, så prøv at se tiden an. Gå ind en gang i mellem og check om prisen har ændret sig (gør det gerne fra forskellige computere og søg også på omkringliggende datoer, så der ikke kommer en stigende interesse på kun jeres datoer.)

      Håber I få booket en bil til en god pris – og I kan glæde jer til Costa Rica. Det er fantastisk!

      Rejsehilsner fra
      Christina (og Kenneth)

      1. Tusinde tak for svar🙏Har i erfaring med om det er nemt at leje når man ankommer?

        1. Uhh, det har vi desværre ingen erfaringer med, så det kan vi ikke udtale os om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *