Vores kør selv ferie i Cuba – Alenemor med 2 børn

Vi synes, det er ekstremt vigtigt at vise verden til vores børn. 

Verdens mange forskelligheder og kulturer er vigtigt at lære
…og hvis der er et land, som er helt anderledes end vores eget lille Danmark – så er det bestemt Cuba!

I 2013 tog jeg derfor mine to børn med ud på et eventyr. Vi tog os en kør selv ferie i Cuba, bare dem og mig.

Ved ankomst til Cuba var som at være rejst tilbage til 1950’erne.

De smukke gamle amerikanske biler pryder gadebilledet og cubanerne kræser virkelig for dem. Så det står flotte og knivskarpe.

Desværre er det dog ikke muligt at leje disse skønheder til din kør selv ferie i Cuba.

(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)

Kør selv ferie cuba - Amerikanerbil

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Kør selv ferien starter i Havana

I Havana boede vi på Hotel Inglaterra.

Det var et dejligt hotel, beliggende perfekt lige på Parque Central, så vi havde en god base i de 4 dage vi tilbragte i Havana.

Hotel Inglaterra

Inden vores kør selv ferie i Cuba startede, brugte vi derfor et par dage med en masse spændende og historiske seværdigheder i og omkring Havana.

Vi besøgte en H.C. Andersen børnehave, gik på gågaden, Obispo, kørte i en gammel amerikanerbil gennem gaden i Havana og fulgte Ernest Hemingways fodspor igennem Havana.

Specielt børnehaven gjorde et stort indtryk på min børn. Det var en øjenåbner for dem. De var selv 10 og 12 år på rejsetidspunktet, så de kunne godt selv huske deres tid i børnehaven.

Børnene havde ikke meget, men de var livsglade og dansede rundt. De var ihvertfald ikke helt tilfredse med at det var middagslur-tid.

HC Andersen børnehave
Børnehave Havana
Børnehave
Børnehave

Afhentning af lejebil og afsted mod vest

Efter 4 lækre dage med fuld tryk på oplevelser i Havana hentede vi vores lejebil og startede vores kør selv ferie i Cuba.

Første destination blev Vinales ude vestpå. En strækning på omkring 190 km.

At tage på en kør selv ferie i Cuba er både lidt skræmmende og super spændende på samme tid.

Det er altid fedt at tage ud på egne eventyr, men når du ikke kan tale et ord spansk, og du ikke kan se nogen vejskilte i flere kilometer, kan det blive lidt skræmmende.

Jeg vil ikke anbefale at køre rundt efter mørkets frembrud, fordi der simpelthen ikke er gadelys.

Og det mixet med at cubanerne går langs vejene og faktisk også går ud foran dig for at få et lift – er bare en dårlig cocktail.

Cubanerne er et virkelig fredligt folkefærd, de ønsker kun et lift og jeg har hørt historier om nogle der har fået den helt store rundvisning på en families cigarfabrik eller andet spændende. 
Jeg turde bare ikke at stoppe, da jeg rejste alene med mine to børn.

Overnatning i Casa Particular

Vores ophold i Viñales var en særlig oplevelse og meget anbefalelsesværdig.  Vi boede 2 nætter i et Casa Particulares. Et privat hjem, hvor vi blev taget godt hånd om af familien, der også bor der.

Vi havde morgenmad inkluderet. Selvom det ikke var overdådigt, så vi det en fin start på dagen på lidt brød og frugt.

Vores vært tog rigtig fint af os og spurgte hver dag om de skulle lave mad til os.

Casa Maria Luisa
Morgenmad - casa

Disse typer overnatninger er blevet yderst populære og er vældig udbredt over hele Cuba.  

I Vinales tog vi ud på en 3½ times lang gåtur blandt kvæg og mudrede marker med forskellige slags afgrøder.

Det var vi måske ikke helt forberedt på.

Turen var tilgængelig både til fods eller til hest, vi tog den til fods.

Af andre seværdigheder i Vinales er det også muligt at besøge det store vægmaleri “Mural de Historia” og tage turen med båd på “Cueva del Indio”.

Vi nåede at komme forbi vægmaleriet, men kun på afsted, da “entréen” var lukket.

Udflugt i Vinales
Cigarhytte
Vægmaleri i Vinales

Flere kør selv oplevelser i Cuba

Fra Viñales kørte vi tilbage mod Havana og derefter videre til Playa Larga eller Svinebugten på sydsiden af Cuba.

En køretur på 350 km.

Her boede vi på et noget særligt hotel.

Hotel Guama ligger ude midt i Laguna del Tesoro, så vi fik parkeret bilen på parkeringspladen, der ligger ved “afgangsbroen”. Jeg betalte en “parkeringsvagt” 3 CUC for at holde øje med vores bil og vi var klar til at finde hotellet.

I fuld fart med motorbåd drønede vi over søen til hotellet bestående af hytter på pæle i vandet.

Hotellet var ikke særlig fancy eller moderne, men det havde sin egen unikke charme over sig.

Vi tilbragte resten af dagen ved poolen og nød det fredelige hotel.

Bådtur
Hotel Guama
Hotel Guama - kør selv ferie cuba

Efter en enkelt nat på søen, sejlede vi tilbage til bilen.

Næste stop på vores kør selv ferie i Cuba er Trinidad.

Fra Playa Larga til Trinidad er en rute på ca 200 km.

Vi holdte dog et kort break i den historiske by, Cienfuegos.

En travl by med masser af butikker og flotte historiske bygninger.

Absolut værd at tage et stop på vejen eller endda tage en overnatning.

I Trinidad tjekkede vi ind på strandresortet Playa Ancon med all-inclusive.
Derfra havde vi kun 10 minutters kørsel ind til centrum af Trinidad. Som vi naturligvis måtte ind og opleve.

Desværre fik vi ikke oplevet Topes de Collantes eller andre lækre steder omkring Trinidad, da min altædende søn havde fået sig en slem maveonde og vi måtte holde os i nærheden af et toilet.

trinidad by
Musik i gaderne
Playa Ancon - kør selv ferie cuba

Vores kør selv ferie i Cuba er slut

Vores sidste kør selv strækning var fra Trinidad til Varadaro. 

En rute på 260 km 

Vi afleverede lejebilen i Varadero og tog derefter en kort taxitur til vores sidste hotlophold.

Endnu en gang et vidunderligt resort med all-inclusive og lige ved stranden.

Varadero ligger ca. 150 km øst for Havana. Varadero er en halvø med hoteller beliggende ved siden af hinanden, som perler på en snor, der vender ud mod Den Mexicanske Golf langs den vidunderlige og brede sandstrand.

Vi fik tilbragt 4 vidunderlige dage i Varadero med lækker høj sol og blå himmel. 

Ved vores feries afslutning blev vi hentet af en bus der kørte os til lufthavnen i Havana og det var tid til at rejse hjem igen efter 14 skønne dage.

Villa cuba
Varadero strand

Dette skal du vide om din kør selv ferie i Cuba

Hvis du skal ud på en kør selv ferie i Cuba, bør du vide at det godt kan være en udfordring at finde rundt derovre.

Og hvis du, ligesom jeg, ikke er super skarp i spansk, så er udfordringen endnu større, da de færreste cubaner kan engelsk.

Jeg kørte i 2013 rundt med et godt gammeldags kort. Men jeg har sidenhen hørt at der er ved at komme wifi til landet.  Det bedste vil være at downloade et offline kort til en tablet eller smartphone på maps.me

I Cuba kan du ikke altid forvente at få en splinterny lejebil. Jeg selv kørte rundt i en gammel et eller andet med hakker og buler.

Vær altid meget omhyggelig ved gennemgang af din lejebil, ligegyldig hvor i verden du afhenter den.

Havana by - kør selv ferie cuba

Lidt info om Cuba

Alt er billigt i Cuba, mad, benzin… alt!
Du kommer ikke til at bruge mange penge i Cuba, i hvert fald ikke i indkøbscentre. Cuba er ikke rigtig et shoppingland, for at være ærlig. 

Derudover skal du være forberedt på at mange ting ser nedslidt ud og bygninger mangler en god gang renovering.

Du kan ikke altid forvente, at der er lys i alle lamper på værelset, at aircondition er af nyere dato eller at det varme vand altid er til rådighed.

Hav in mente at det ikke er nemt for cubanerne at skaffe basale materialer.

Det er en god idé at have “pyt”-hatten på, når du rejser til Cuba, det er helt bestemt med til at du får en meget større oplevelse.

Der var ikke mange mennesker, da vi rejste til Cuba midt i sommerferien.

Højsæsonen er fra november til marts. Der vil du opleve en livlig folkemængde i byer og på strandende.
Udenfor sæson kan der godt virke lidt mennesketomt.

Becca og Cuba

Jeg rejste til Cuba alene med mine to børn på 10 og 12 år. Der var på intet tidspunkt, hvor jeg følte mig utryg eller bange for at køre rundt i landet.

Der er meget lidt kriminalitet, og selvom vi havde nogle sproglige udfordringer undervejs, fandt vi vores hoteller ved hjælp af det venlige og høflige cubanske folk.

Vi håber, at denne kør selv ferie i Cuba kan overtale dig til et ligende eventyr i et helt anderledes land.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Vidste du at...?

Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommission.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?

(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)

Del gerne denne post på din:

Find mere om spændende Cuba her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *