Et kør selv eventyr fra Brisbane med koalaer og nationalpark

Vi var om formiddagen landet i Brisbane lufthavn, hvor vi havde booket en bil, så vi kunne komme ud på et lille kør selv eventyr fra Brisbane.

Vores kør selv eventyr skulle tage os ca 150 kilometer ind i nationalparken, bag Brisbane.

Men… hvad tænkte jeg dog på! Et kør selv “eventyr”!

Alt var jo på omvendt!

Australierne kører i venstre side. Rattet sidder i højre side og alt var bare helt forkert.

(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)

Kør selv eventyr Brisbane

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Jeg trillede stille og roligt ud fra Brisbane lufthavn med rystende hænder og en smule nervøse tanker.

Jeg forsøgte at overbevise min hjerne om at have focus på venstre side af vejen.

Jeg måtte simpelthen sige højt “bliv i venstre side”, “se til venstre”, ”følg kantstenen” og alle sådanne ting til min hjerne de første 20 minutters tid.

Lone Pine Koala Sanctuary

Vi kom heldigvis fint ud af Brisbane.

Vores første destination på dette lille kør selv eventyr, nåede vi efter ca 30 minutters kørsel fra Brisbane lufthavn.  

Lone Pine Koala Sanctuary er verdens første og største koala sanctuary.

Det blev åbnet I 1927 og er i dag hjem for mere end 130 søde nuttede koalaer.

Polly
Koalaer

Ud over koalerne, har reservatet har også meget andet dyreliv.

Det er muligt at finde flotte fugle, tasmanske djævler, wombatter, myrepindsvin og rigtig mange kænguruer.

Det er muligt at gå ind på kænguruernes kæmpe område, hvor vi kunne fodre og nusse med dem.

Det var nu meget hyggeligt at komme tæt på dem.

Kænguruer
Wombat

Lamington National Park og O´Reilly´s Rainforest Retreat

Efter ca. 2 timer i parken var det tid til at finde mod vores hotel i Lamington National Park.

Jeg kunne godt mærke at energien var begynde at forlade min krop.

Det havde allerede været en lang dag med tidlig op i Sydney, fly til Brisbane, kørsel i den ”forkerte” side og koala park.

Fra koala parken kørte vi fint omkring 60 km på motorvej, derefter stod den på ren landevej.

Kør selv eventyr Brisbane

Da vores GPS endelig fortalte os at vi havde nået vores destination, var vi bare i midten af ingenting og med et skilt der fortalte at vi havde nået Lamington National Park og med et kæmpe bjerg foran os.

Der var ingen hotel, ingen information og ingen butikker.

Jeg vidste at O´Reilly Rainforest Retreat havde en formiddabel udsigt, så vi matte jo helt sikker opad.

Så vi begyndte vores bjergkørsel og krydsede fingre for at vi var på rette vej.

På vejen op til toppen kravlede vi op adskillige stigende hårnåle og kørte på udfordrende smalle veje.

Vi nød de mange små wallabies der var på ruten og den enestående udsigt undervejs – inklusive den smukke solnedgang, vi også lige fik med.

Lamington National Park

En time senere nåede vi endelig O´Reilly Rainforest Retreat. Det tog os i alt 3 timer fra koalerne til O’Reillys!

I mørket fik vi chekket in og fik en virkelig dyr middag, men vi var bare super sultne.

Booyong walk i trætoppene

O’Reilly’s Rainforest Retreat var et rigtig dejligt sted og man kan helt sikkert godt bruge flere dage her.

Fra de fleste værelser er der en fantastik udsigt ud over Lamingtion National park.

De har også deres egen boardwalk ind i skoven, hvor du kan komme helt op i trætoppene.

Så efter en meget let morgenmad, som vi købte i deres lille kiosk (fordi morgenmaden var temmelig dyrt) besluttede vi os for at komme ud og opleve skoven og trætoppene.

Vi fik desværre ikke så meget dyreliv at se på turen, men at komme op i trætoppene var nu også det mest interessante.

Morgenmad på O´Reillys
Boardwalk
I trætoppene

Fødselsdag og dyrekram på O´Reilly´s Rainforest Retreat

3 år senere, landede jeg endnu engang på toppen af bjerget på O´Reillys Rainforest Retreat.

Det var endda på min fødselsdag, så jeg fik serveret fødselsdagskage. Det var hyggeligt.

Vi havde også denne gang kun en enkelt nat på dette fantastiske sted. 

Efter morgenmad fik vi rundvisning og fik krammet nogle af de dyr der er at finde i området.

Fødselsdag
Kage
Hold en slange

På vej ned af bjerget igen

Min søster og jeg havde kun en enkelt nat på bjerget, derfra gik turen ned igen.

På vejen ned så vi flere forskellige stier ind i skoven og vi besluttede os for at standse og gå en tur i skoven.

Det var helt fantastisk.

Væk fra vejen var det en hel anden verden med floder, vandfald og med fløjtende fugle foroven.

Kør selv eventyr Brisbane
Lamington NP
Lamington

… og selvfølgelig alle dyr Australien har at tilbyde.

Dette var det eneste tidspunkt på vores rundrejse i Australien at vi så en slange.

Den lå lige der og varmede sig i solen.
Vi har ikke helt styr på hvilken slange det kunne være, men altså vi er i Australien, så den er helt sikkert giftig 🙂

Slange i Lamington

Vores kør selv eventyr endte i Gold Coast

Endnu et stop på vejen ned af bjerget, gjorde vi, da vi fandt en lama farm med flere lamaer (og de forsøgte højlydt at lave flere)

Det var måske lidt underligt at se disse dyr her midt i Australiens regnskovsområde.

For enden af vores bjergvej, lå en lille landsby. Den havde lige et par enkelte butikker, caféer og restauranter.

Vi tog os en lækker frokost i byen inden vi kørte videre ud mod  Gold Coast. En køretur på omkring 40 kilometer.

Kør selv eventyr Brisbane
Gold coast view - kør selv eventyr Brisbane

Da vi ankom til Gold Coast fik vi afleveret vores lille lejebil.

Det var gået super fint med venstrekørsel. Var faktisk meget imponeret over mig selv.

Vi fik chekket ind på Outrigger Hotel. Et rigtig fint hotel, hvor vi havde delvis havudsigt fra 13. etage.

Og imorgen tror jeg stranden kalder.

Vi håber, at vores lille kør selv eventyr fra Brisbane har givet dig mod til at tage et større eller mindre roadtrip i Australien.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Vidste du at...?

Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommission.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?

(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)

Del gerne denne post på din:

Find mere om spændende Australien her:

Outback Australien

På eventyr i Australiens outback

På vores rundrejse i Australien, er vi nu nået til Australiens outback – Australiens midte. Vores 3 dages outback-eventyr i Australien ventede forude og ville

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *