Et kør selv eventyr i Kroatien
Der er rigtig mange gode grunde til, at tage en kør selv ferie i Kroatien.
Landet byder i sommerhalvåret på flest solskinstimer i Europa og du kan langs den 6000 km lange kyststrækning finde gode strande og historiske, charmerende byer.
Vi har netop brugt en uge i Serbien, som blev starten på vores Balkan rundrejse.
Bussen fra Beograd til Zagreb tog os over grænsen til Kroatien uden problemer og vi landede i Zagreb efter en ca. 6 timers bustur.
Vi spenderede et par dage i Kroatiens hovedstad, Zagreb, for at forstå kulturen og gæstfriheden.
Efter vi havde suget alle indtryk til os i den flotte storby, tog vi derfra til lufthavnen, for at hente vores lejebil og for at komme ud og opleve resten af Kroatien.
Det blev til et fantastisk kør selv eventyr i Kroatien, der tog os til vidunderskønne vandfald, mægtige forter, historiske sus og fortryllende middelalderbyer.
(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)
Kom med på eventyr!
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Kør selv i Kroatien
Det er super nemt at køre rundt i Kroatien. Det er nemt at finde rundt, der er gode skilte og de kører meget pænt i Kroatien.
Det overraskede os meget, hvor pæne og velholdte de store veje er. Så vi må formode at de bruger de mange vejafgifter til det de skal. 🙂
Der er toldveje rundt i Kroatien, flotte, store og brede – super lækre at køre på, når du blot skal fra én by til en anden.
Hvis du er interesseret i hvor meget vi betalte for toldvejene og brugte af penge generelt på vores 3 uger, så kan du her finde vores rejsebudget for vores Kroatien rejse.
Vi bookede vores bil på Discover Cars.
Det er en super nem side, som finder den billigste bil i den kategori du ønsker.
Vi tog en lille fin bil fra udlejningsselskabet AVIA – ikke et selskab vi havde hørt om før, men der var ingen problemer i det.
(reklamelink) Book din bil i Kroatien her:
Vores oplevelser i Kroatien
Efter nogle lækre oplevelsesrige dage i Zagreb, kørte vi så meget vestpå vi kunne til den største by i Istrien, Pula.
Pula ligger på den sydlige spids af halvøen Istrien, har eksisteret i over 3000 år og er en af de ældste byer i Kroatien.
Det er derfor også muligt at finde et væld af historiske steder, smukke eksempler på romersk arkitektur og der er et skønt mix af stilarter med både romersk, venetiansk og østrig-ungarsk arkitektur rundt i byen.
Den største attraktion i byen er Pula Colosseum, et romersk amfiteater, der dateres tilbage til det 1. århundrede e.Kr.
Flot og meget velbevaret, og i dag fungerer den også som mødested for sommerens festivaler og koncerter.
Flotte vandfalds oplevelser i Kroatien
Fra Pula kører vi indlands igen mod fantastisk smukke vandfald.
Første stop bliver den lidt oversete Nationalpark Plitvice søerne.
Plitvice søerne er den ældste og største nationalpark i Kroatien.
Den blev den første nationalpark i Kroatien tilbage i 1949 og den naturlige skønhed dette område indeholder, tiltrækker naturelskere fra hele verden, inklusiv os.
Vi brugte en hel dag i nationalparken og tog en af de cirkulære ruter, hvor vi kom rundt og oplevede alle de betagende vandfald, udsigtspunkter med en spektakulær udsigt over de krystalklare, turkisgrønne søer, høje klipper og de nedre og højerebeliggende søer.
Nationalpark Plitvice søerne modtog international anerkendelse i 1979, da den blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Næste vandfald venter, men vi har lige et lille stop i Zadar først
Zadar er bestemt et sted, der fortjener et besøg.
Byen er mindre overfyldt end Dubrovnik eller Split, men den tilbyder nogenlunde de samme attraktioner.
Vi oplevede Zadar i et par timer og det var rigtig fint.
Slentre langs Zadars havnefront og oplev havorgelet før du går ind i den gamle bydel.
Det smukke Forum Romanum er et område med romerske ruiner, hvilket er bevis på at italierne var en stor del del af byen for meget lang tid siden.
Endnu en smuk nationalpark på vores kør selv eventyr i Kroatien
Efter et par timer og en skøn tidlig middag forlader vi Zadar og kører videre til næste oplevelse.
Endnu et fantastisk naturområde med flotte vandfald og udsigter.
Krka Nationalpark har over 20 mulige trails og 5 udsigtsposter ud over den 73 km lange Krka flod. Alligevel er den en del mindre end Plitvice.
Den er dog den mest besøgte nationalpark i Kroatien, da den kun ligger en times kørsel fra Split og Zadar.
Vi tog den mest populære rute fra Lozovac, der kommer forbi det smukke og enestående Stradinski Buk (vandfald) og mange andre små vandfald og smukke søer.
Ruten er ikke særlig lang og kan klares på et par timer og det kan derfor også være spændende at se andre områder omkring nationalparken.
Fra smukke vandfald til historiske byer
Vi forlader de smukke nationalparker og kører mod den fascinerende havneby, Split.
Split er en must-see by på en kør selv ferie i Kroatien.
Det er Kroatiens næststørste by og den største by i Dalmatiner-regionen.
Berømt for sin fantastiske gamle bydel, som også er på UNESCOs verdensarvsliste, det krystalklare vand og en central transportknudepunkt i Kroatien, er det med god grund at alle de store charterbureauer har rejser til Split.
Vi boede omkring 4-5 km udenfor Splits gamle bydel, men vi lod alligevel bilen stå i de dage vi var der og oplevede i stedet strandene og havnen der ligger på den sydlige del langs vandet. Det var nemlig muligt at leje bycykler, så vi fik set og oplevet lidt mere i Split.
På vores rute fra Split til Dubrovnik, kørte vi først forbi Klis fæstning.
En imponerende fæstning der ligger omkring 15 km nordøst fra Split.
Hvis blot vægge kunne tale…
Fæstningen har en historie på mere end 2000 år, begyndende med den illyriske stamme kaldet Dalmatae, der brugte den som en højborg, før den blev indtaget af romerne.
Efter Romerrigets fald blev stedet hjemsted for flere kroatiske konger.
Senere var Klis fæstningen med til at forsvare Balkan mod belejringen af mongolerne og derefter osmannerne i 1500-tallet.
Klis fæstning er en middelalderfæstning som blev bygget i 360 meters højde med det formål at kontrollere fjendernes invasioner. Det ligger helt perfekt med en 360 grader udsigt over Split og Adriaterhavet i øst og bjergene mod indlandet i vest
For Game of Thrones fans så er dette også stedet du bør besøge, for at træde ind i byen, Meereen.
(Du kan finde alle de største Game of Thrones filmlokationer i Kroatien her <– en post vi selv har sammensat)
Fra ét historisk vingesus til et andet
Vi skulle dog først lige igennem et andet land for at køre videre på vores eventyr i Kroatien.
Når du fra Split ønsker at køre længere sydpå, skal du køre gennem Bosnien-Hercegovina, eller Neum korridoren, som den hedder.
Men der var ingen problemer overhovedet, det er en hurtig og nem køretur gennem grænserne. (De er nok lidt mere overfyldte i sommerperioden)
Med en lækker udsigt over havet og de mange kroatiske øer, kører vi mod den kroatiske halvø, Peljesac, hvor vores næste overnatning er i Ston.
For omkring 40 kilometer nord for Dubrovnik kan du finde Europas svar på Den Kinesiske Mur.
De kalder den ”The Wall of Europe”. Og den blev vi simpelthen nødt til at se.
Muren som blev bygget i det 15. århundrede, stod med imponerende 40 tårne, 5 forter og en længde på 7 km og blev bygget for at forsvare bystaten, Dubrovnik mod osmannerne og for at beskytte saltudvindingen, som stadig den dag i dag, er i området.
I dag er muren dog kun 5,5 km og forbinder de to byer, Ston og Mali Ston og står kun tilbage med 20 af de 40 tårne.
Men stadig et imponerende bygningsværk.
Et lækkert kør selv eventyr i Kroatien er slut
Fra Ston kører vi direkte mod Dubrovnik lufthavn for at aflevere vores lejebil og derfra tager vi en taxi og kører ind mod den eventyrlige middelalderby, Dubrovnik.
Dette var helt klart højdepunktet på vores kør selv rejse i Kroatien.
Vi nød virkelig Dubrovnik.
Vi nød at trave rundt i den gamle bydel, fare vild i de smalle gamle gader, få historien ind under huden og komme en tur ud til Lokrum øen.
Hele den gamle bydel emmer af god gammel middelalderstemning.
Dubrovnik formår at pakke en imponerende mængde af seværdigheder ind i sin kompakte historiske kerne. Hovedgaden, Stradun, er hvor du finder seje klostre, flotte kirker, et spændende museum og hvad der siges at være Europas ældste apotek.
Vi havde booket os ind privat med udsigt over hele den gamle bydel, Adriaterhavet og øen, Lokrum. En udsigt vi meget sent glemmer.
Men det betød også at vi havde 400 trin ned til Den gamle by… heldigvis er taxier ikke særlig dyre, så de fik fragtet os op igen, hver aften.
Hvis du er interesset i at finde ud af hvor meget vi nøjagtig brugte på taxi-ture og i det hele taget hele rejsen kan du finde
svar her –> vores rejsebudget for Kroatien
Kroatien har imponeret os!
Vi havde valgt at tage et kør selv eventyr i Kroatien, kun på fastlandet.
Og vi må sige at der er rigeligt at give sig til. Masser af historie, nationalparker og UNESCO-steder du kan fordybe dig i.
Vi ved at Kroatien har fantastiske øer omkring sig. Faktisk over 1200 øer og nogle af dem, som f.eks Krk, Brac og Hvar er også interessante steder at besøge.
Vi havde blot valgt at holde os på fastlandet – denne gang.
Indkvartering rundt på vores rute
På vores kør selv rejse rundt i Kroatien, boede vi udelukkende privat.
Alle overnatninger bookede vi via Booking.com (reklamelink) – undtagen vores ophold i Dubrovnik, det bookede vi på AirBnB.
Nogle steder så vi slet ikke vores vært, der fik vi blot en besked med kode til nøgleboks og så lukkede vi os selv ind og andre steder havde vi god kontakt med vores vært.
Vi har her nedenfor listet vores indkvarteringer:
(Links mærket med * er reklamelinks)
Zagreb*: Vi boede meget centralt og kunne gå rundt i byen. Selve indkvarteringen var ikke noget specielt. Vi havde køleskab på værelset, men ikke køkken. Vi havde ingen kontakt til vært.
Pula*: Vi boede lidt udenfor Pula, så vi skulle køre ind til byen. Rigtig fin lejlighed med lille køkken. Stort fint badeværelse med vaskevaskine. God plads til en familie. Vi havde god kontakt med vores vært. Der var også pool.
Ved Plitvice NP*: Stort hus med 3-5 værelser. Fint værelse med køleskab. Ikke langt fra nationalparken. Fint område. Værten boede også i huset.
Ved Krka NP*: Nok vores bedste ophold! Stort hus med 2 store lejligheder med køkken. Lidt udenfor alting, men tæt på indgangen Lozovac til nationalparken. Nena, som har disse lejligheder bor selv på 1. salen. Ældre dame, men som har arbejdet i Danmark i 30 år, så hun var lykkelig, da hun fandt ud af at vi var danskere. Vi hjalp hende med nogle ting og hun lavede pandekager og det nationale wienerbrød, Burek med ost til os. Det var super hyggeligt og hun tilbød os en ekstra nat gratis, som vi tog imod.
Split*: Vi boede i en super fin moderne lejlighed ca. 4 km udenfor Split. Lejligheden havde både stort bad og køkken/alrum. Og vaskemaskine. Kun 500 meter derfra var der by-cykler der kunne lejes. Kun én gang manglede der cykler og vi måtte gå ind til Split. Men i byen er der mange og det er nemt at få én til at komme hjem på. Værten kom og åbnede for os.
Ston*: Byen er ikke stor. Vi boede i et af de gamle byhuse med 3 etager. Med køkken nederst, værelse og bad på 1. og med værelse på 2. God til en familie. Værten mødte os og viste os rundt.
Dubrovnik: Hyggeligt hus med to små lejligheder. Vi havde et lille køkken, et værelse og en fænomenal udsigt. Terrasssen deler du med anden lejer. Værten var super sød og bor der også. (Desværre ikke længere på AirBnB)
Få dit eget kør selv eventyr i Kroatien
Det er super nemt at komme til Kroatien og få de samme lækre oplevelser og måske flere.
Ved en søgning på Momondo kommer SAS og Croatia Airline frem med direkte ruter fra/til København.
På Norwegian kan du booke one-way ud til Zagreb og one-way hjem fra Dubrovnik.
Det er også muligt at kigge efter fly på charterbureauerne Spies, TUI eller Apollo. De rejser alle til Dubrovnik.
Fra Dubrovnik kan du så tage en indenrigsflyvning til Zagreb, hvis du vil starte dit kør selv eventyr derfra.
Mulighederne er mange fra Danmark.
Vi håber du har fået en masse inspiration fra vores kør selv eventyr i Kroatien, til selv at komme ned og opleve det fantastiske land.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:
Find mere om skønne Kroatien her:
Cityguide til Zagreb, Kroatien – Seværdigheder, hoteller m.m.
Zagreb er en fascinerende by at besøge og selvom det er Kroatiens hovedstad, bliver byen ofte overset som en destination i sig selv. Byen der
2 smukke nationalparker i Kroatien; Plitvice og Krka
Kroatien er et utrolig flot land og udover de smukke middelalderbyer, der er at finde, så har Kroatien også en fantastisk flot natur. Elleve smukke
De største Game of Thrones filmlokationer i Kroatien
På vores rejse igennem Balkan kunne vi ikke undgå at komme forbi nogle af den populære serie, Game of Thrones store filmlokationer i Kroatien. Game
Rejsebudget for Kroatien – 2 pers, 20 dage, 17.000!
Vi har her samlet vores rejsebudget for vores kør selv rejse i Kroatien, for at vise hvad det er muligt at rejse til Kroatien for