Hvorfor wifi i Indien er vigtig og hvordan du har det tilgængeligt 24/7

Wifi i Indien er blevet meget tilgængeligt de senere år. Mange offentlige steder, såsom lufthavne, hoteller, caféer, og restauranter, tilbyder gratis wifi.

Men det er desværre ikke noget du altid kan regne med.

Indien er et land med over 1,4 milliarder mennesker og der er mennesker alle vegne. Og de vil alle sammen gerne på hotellets eller caféens lokale wifi. Så du kan nok regne ud at hotellets wifi ikke kan følge med, når alle gæster er tilbage om aftenen fra deres udflugter.

Og wifi hænger i øvrigt også mange gange sammen med strømmen – og den går hele tiden! Også på større hoteller og restauranter – og lufthavne!

Der er selvfølgelig mange af dem der har en back-up generator, så strømmen tænder hurtigt igen, men du er alligevel smidt af og skal vente på routeren startes op igen.

Men ligeså mange har ikke en generator, så der må du tålmodigt vente på at strømmen kommer tilbage.

Indien trafik

Vores oplevelser med den gratis wifi i Indien

Nu skal det ikke lyde som om vi sidder med vores telefoner på restauranter og på caféer. Det gør vi kun hvis vi sidder og planlægger næste seværdighed, rute dertil eller hvis der er noget vi skal have svar på fra google.

Men som remote workers, så bruger vi hotellernes gratis wifi hele tiden. Hvilket gav os en lille smule udfordringer.

Nogle hoteller var selvfølgelig bedre end andre, men vi kunne virkelig godt mærke når der var mange gæster på wifi´en, så var det enten virkelig dårligt eller fungerede slet ikke.

Og så var der også lige strømmen der gik, nogle gange gik den endda i klumper. Du ved, sluk, kom tilbage, 20 sekunder senere gik strømmen igen osv. Tror vi talte flere gange op til 4-5 gange indenfor 5 minutter.

Mange gange gik strømmen i løbet af aftenen og kom ikke tilbage før i løbet af natten. Så vi måtte lade vores telefoner op med powerbanks, så vi i det mindste havde strøm på dem. (Heldigvis har vi flere batterier til vores kameraer)

Dette var ikke kun i én by. Det var noget vi oplevede på hele vores 6 ugers rundrejse i Indien.

Og for os som bruger wifi til rigtig mange ting på vores rejse. Som planlægning af rute, booke næste hotelophold/flyafgang, arbejde remote og mange andre ting, så var det lidt en udfordring.

Arbejde med wifi i Indien

Bliv inspireret til nye eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder ad gangen til forskellige steder i verden.
Så kom med ud og bliv inspireret til dit næste eventyr.

Men heldigvis fandt vi en løsning

Men det er ikke kun en løsning, hvis du planlægger, booker eller arbejder på din rejse lige som os.

Vi kan f.eks. også godt lide at have wifi, når vi skal finde rundt på gaden, finde vej med tuktuk, booke en Uber eller bare kan få wifi for at tjekke noget fjerde.

Og det kan du selvfølgelig få med et sim-kort.

Nu tænker du sikkert at det lyder svært og besværligt. Eller at du ikke vil fjerne dit sim-kort i din telefon eller have to sim-kort i den, for det lyder for underligt.

Så lad os lige sige, det er første gang vi nogensinde har købt et sim-kort i udlandet. Vi rejser altid med 3´s 3LikeHome eller i lande som vi har følt os rimelig komfortable i uden wifi 24/7, som f.eks Costa Rica.

Men 3 telefoni har ikke Indien på deres 3LikeHome liste. Og vi kan godt lide at have vores danske numre tilgængelige.

Så vi fandt en løsning helt uden at skifte vores sim-kort ud i telefonen eller have to kort i – som vi iøvrigt også er for gamle til at forstå.

Sydindien rundrejse med chauffør

Hils på Penny Pocket – en god mulighed for wifi i Indien

Penny Pocket er vores nyeste elektronik som vi købte inden vores rejse til Indien.

Hun er en mobilt modem som kan lave wifi hotspot hvor end du står og skal bruge det. Om det er på hotellet, på gaden eller i toget, for at se hvor langt du er.

Det er super smart og letter bekymringerne en smule… specielt i et land som Indien. Og så er hun super lille og vejer ingenting, så hun er lige til at tage i lommen eller tur-tasken og så kan du tænde for hende, hvis du har brug for wifi. 

Batteritiden er omkring 8 timer, hvilket vi aldrig fik brugt. 

Men hun alene kan selvfølgelig ikke generere et mobilt hotspot til dig – men sammen med et sim-kort laver hun magi.

Du kan finde samme gode mobile modem her hos Proshop (reklamelink, men meget anbefalelsesværdigt)

Pocket wifi til Indien

Sådan får du wifi på din pocket wifi

Når du lander i Indien, så kan du i de fleste lufthavne i ankomsthallen finde en AirTel biks. Den er ret lille, så kig lidt efter den.

(Faktisk allerførst, inden du lander i Indien, så sørger du lige for at slukke for data-roaming/mobildata på din telefon. Ellers kommer der en stor regning til dig fra dit teleselskab)

AirTel er et af de førende telefoni selskaber i Indien, de har de bedste sim-kort for rejsende og det er super nemt at få op at køre.

Vi købte vores AirTel sim-kort i ankomsthallen i Delhi lufthavn til 450 Rupees, hvilket svarer til ca. 40 kr. Og så havde vi wifi i al vores tid i Indien, da kortet virker i omkring 2 måneder.

Når du modtager kortet skal det efter et par timer aktiveres, så det betyder at du kan ikke få wifi med det samme, til f.eks at booke en Uber. De skal lige have registreret at nummeret er blevet købt.

Så efter et par timer, der behøver du lige at sætte sim-kortet i din telefon. 

Du skal nemlig ringe et nummer op med dit nye sim-kort. Bare rolig, du skal ikke snakke med nogen, du skal blot taste dit nye indiske telefonnummer og en pin, som står i det papir du får med ved købet af kortet.

Når det er gjort og kortet er aktiveret, tager du sim-kortet ud og sætter det i din nye mobil modem og du kan sætte dit danske sim-kort i din telefon igen.

Men på den måde kan du få et mobilt hotspot som du kan tænde efter behov og du kan stadig modtage sms´er eller opkald på din telefon (men husk det er dyrt at tage telefonen eller svare på sms´erne.)

Og det gode er, at op til 5 enheder kan benytte hotspottet samtidig.

Der er ingen andre der kan logge på Pocket wifi end dig og dine medrejsende, for der er selvfølgelig kode på. Koden finder du indeni, på bagsiden af låget.

OBS: Vær opmærksom på hvis du betaler sim-kortet med kontanter, at få korrekt beløb tilbage. Har læst at de kan være slemme med at snyde.

mobilselskab og wifi i indien
Godt at have wifi i Indien

Situationer hvor vi har været glade for vores Penny Pocket 

Der har været rigtig mange situationer, hvor hun har været guld værd:

1. Stabilt wifi på hotellet. Hvis vi havde Teams kald eller noget andet vigtigt på arbejdet, hvor der ikke måtte gå noget galt, så tændte vi for Penny og hun lavede et godt stabilt wifi. Så hvis strømmen gik, så havde vi stadig wifi. (Vi sørgede selvfølgelig altid for at have strøm på computere og powerbanks – som kunne hjælpe hvis strømmen var længe væk)

2. Vi brugte hende rigtig meget til at finde vej. Både når vi var ude på længere køreture (som vi f.eks. var på vores Sydindien rundrejse) men også for se hvor langt der var imellem seværdigheder i storbyerne. For vi havde været ude for at tuktuk chaufførene snørrer turister, der ikke ved hvor langt der er.

Ved en forhandling af en tuktuk havde vi på forhånd set hvor langt der var til vores næste seværdighed. Da chaufføren ikke ville gå længere ned i pris, begyndte han med ”far away”. Men vi kunne vise ham, at der kun var 2 km. Han klukkede skævt og viftede os ind i sin tuk tuk, som vi fik til den pris vi ville betale.

3. Hun var endda også brugbar til at vise vej for mange tuktuk chauffører, for de siger ja til at tage turen til den forhandlede pris, men nogle chauffører aner slet ikke hvor seværdighederne ligger. Meget underligt.

4. Vi brugte hende til at bestille en Uber rundt omkring på vores rejse.

5. Vi så på hende for at se hvor langt vi var nået med tog, bil mm. Det gav lidt ro i maven, at vi var på rette vej… 

6. …og til alt det løse som måske ikke var så vigtigt, men når vi nu kunne tænde for vores eget wifi… 🙂

Find din egen Penny Pocket wifi her (reklamelink)

budget i indien

Begrænsninger på data

Som du nok kan læse, så havde vi kun virkelig gode oplevelser med vores mobile modem. Det var virkelig lækkert at kunne tænde for vores eget wifi og det virkede super godt.

(Vi havde dog lidt udfordringer i Varanasi… men det havde hotellet også. Så vi tænker der generelt er dårlig wifi omkring bredden ved Ganges)

Du tænker nok om der var nogen begrænsninger på GB på SIM-kortet.

Vi har læst nogen skriver at det har 1.4 GB pr. dag, men ærligt, så kan vi ikke huske om der stod noget om det.

Kan kun sige at vi brugte det både til arbejde og på vores ture. Vi brugte det ikke til at streame al muligt.

Kørsel med tuktuk

Vi håber du kan bruge denne post om hvordan det er muligt at have wifi i Indien 24/7.
Hvis du har spørgsmål til Sydindien eller bare synes at denne post var nyttig og/ brugbar, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Del gerne denne post på din:

Find mere om spændende Indien her:

4 Responses

  1. Hej Christina

    Tak for svar.

    Jeg skal højest sansynligt slet ikke ringe, men vil godt have et indisk simkort så jeg har muligheden i nødstilfælde.

    Jeg vil helst ikke have min egen telefon med, da jeg er bange for at miste den. Der er jo adgang til bank og så har jeg jo mit nem-id. Jeg modtager ydelser hvor jeg skal anvende mit nem-id, så det ville være en katastrofe at miste mobilen. Og da det jo også er alt for dyrt at anvende den har jeg bare tænkt mig at medbringe en gammel telefon som kun duer til tale.

    1. Helt iorden, Bente.
      Du kan sagtens købe et simkort til telefonen i lufthavnen.
      Rejsehilsner fra
      Christina

  2. Jeg skal på rundrejse med Albatros og vil ikke have min mobil med.
    Jeg skal ikke bruge data, men i nødstilfælde vil jeg gerne kunne telefonere.
    Tager en gammel telefon med som kun kan anvendes til tale.
    Det simkort som i købte i ankomsthallen i Delhi, kan det bruges til tale?

    1. Hej Bente
      Tak for at du læser med – også selvom du skal på en rundrejse med Albatros.
      Ja, med et simkort kan du både ringe/tale, sms´e eller bruge data. Bare vær obs på at du får et Indisk nummer med simkortet. (Mere hvis du ringer til familie i DK)
      Da vi kun benytter simkort til data, ved vi ikke lige hvor meget tale på har på kortet.
      Hvis vi skal have fat i familie i DK når vi rejser, så bruger vi Facebook´s Messenger – så er det bare data du bruger, men ikke meget.
      Håber det hjalp dig lidt.
      Men du kan glæde dig til Indien – det er et spændende og kaotisk land 🙂
      Rejsehilsner fra
      Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *