Hvor skal man bo i Rom – Tips til bydele og hoteller
Skal du afsted mod en af de smukkeste og mest romantiske byer i Europa? Hvor er det fantastisk!
Vi er sikre på at du vil nyde det!
Men hvor skal man bo i Rom, er nok det helt store spørgsmål?
Det vil vi forsøge at forklare dig i denne lille guide.
Vi kommer nemlig omkring de forskellige områder vi ville anbefale at bo i, samt hvor de forskellige seværdigheder ligger i Rom.
Efter et par besøg i byen er Rom bestemt blevet en af vores yndlingsbyer i Europa.
Men det betyder rigtig meget, at du får det bedste ud af oplevelserne i byen og ikke mindst bor i nærheden, så Rom kan opleves fra morgen til aften og at du ikke behøver at tænke på taxiture eller togture ud af byen.
(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)
Lige hurtigt om Rom…
Rom er hovedstaden og den mest befolkede by i Italien.
Den er beliggende i det centrale Italien, omkring 30 kilometer fra havet og ved bredden af Tiber-floden.
Med en historie, der strækker sig over 2.700 år, bliver Rom kaldt “den evige stad”.
Kendt for sin antikke, middelalderlige og barokarkitektur, museer i verdensklasse og berømte køkken, er den italienske hovedstad en af de mest besøgte byer i Europa.
Fra den romantiske Piazza Navona til det historiske Colosseum og den glamourøse Via Condotti er disse steder, nogle af de bedste bydele hvor man skal bo i Rom.
Læs også: 15 ikoniske Rom seværdigheder du bør se og 3 mindre kendte
Første gang i Rom
For førstegangsbesøgende kan Rom virke kaotisk og forvirrende. Men så snart du har styr på de store attraktioner, vil du opdage, at byen har et overraskende kompakt center, og du vil være i stand til opleve mange af byens attraktioner til fods.
De fleste topattraktioner i Rom er koncentreret i området mellem Termini togstation, i øst, og Vatikanet i vest.
Syd for det historiske centrum udgør Colosseum det historiske vartegn, mens Piazza del Popolo og Villa Borghese mod nord udgør en historisk plads og smuk park, ideel til at slente rundt i, hvis tiden er til det.
Hele Roms bycentrum omfatter de store attraktioner du formentlig kender; Vatikanstaten, der også består af Peterskirken, Colosseum, Forum Romanum, Pantheon, Trevi fontænen og Den Spanske Trappe.
Vær forberedt på menneskemængderne!
Næsten 10 millioner turister besøger hvert år Rom og de fleste i sommermånederne.
Hotel i Rom – pris og kvalitet
Rom har som enhver anden europæisk storby et væld af hoteller, guesthouses og private lejligheder.
Der er priser til enhver rejsende og det er absolut muligt at finde billige ophold i Rom.
Selvfølgelig alt efter hvilken sæson du rejser i og hvad du vil have ud af dit ophold.
Vi vil anbefale dig at benytte booking.com (reklamelink) – der kan du sortere om du ønsker morgenmad inkluderet, om du vil have pool eller måske ønsker du noget helt tredje.
Du kan også filtrere alle hoteller væk, der har fået en dårlig anmeldelse fra tidligere hotelgæster. Og du kan også læse hvad de har skrevet om hotellet.
Vi benytter disse filtre rigtig meget.
Så hvor skal man bo i Rom?
Det er selvfølgelig en smagssag, hvilke kvarterer i Rom, der er de rigtige for dig og det afhænger selvfølgelig også af dine interesser og dit budget.
Hvis du har en forlænget weekend i rom eller mere og skal besøge de store og små historiske vartegn er hotellerne i Roms centrum eller ved Vatikanet et godt bud.
Hvis du blot er i byen for et kort stop, evt. et stop på flyrejse eller togrejse og har brug for at tage tog, bus eller fly hurtigt, kan en anbefaling at bo tæt på Termini station, måske endda omkring Trevi-fontænen.
Nedenfor har vi lagt en oversigt ind med attraktioner og bydele. De største attraktioner er markeret. Dette kan måske være behjælpeligt og inspirerende, når du skal beslutte hvor du skal bo i Rom.
LÆS OGSÅ: Vores rejse med tog i Italien
Kom med på eventyr!
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Priser og stjerner på hoteller i Rom
Når du læser videre, kan du læse om de enkelte bydele og hvilke hoteller vi anbefaler i dem.
Vi har noteret hvor mange stjerner de forskellige ophold har og vi har lavet en lille prisindikatorer ved hvert ophold.
(Hver opmærksom på, at opholdene både er hoteller, guesthouses og lejligheder – og alle stjerner og priser er set og kopiet fra Booking.com)
Det er meget meget sjældent vi selv betaler over 1500 kr pr. nat, så vi har inddelt prisindikatoren med pris pr. nat, så du kan få en idé om priserne.
Vi har inddelt i disse kategorier: Under 500 kr, imellem 500-1000, imellem 1000-1500 og over 1500 kr.
Alle vores anbefalinger, er ophold der har en score på 8,0 eller mere, fra tidligere gæster.
Alle priser er baseret på en nat i højsæsonen for 2 personer. (søgt start maj)
Området omkring Vatikanstaten og St. Peterskirken
Prati hedder området der ligger nord for Peterskirken og Engelsborg og Borgo hedder området der inkluderer Engelsborg og gaden Via della Conciliazione der forbinder borgen med Peterspladsen.
Det er to meget elegante bydele.
Bydelen Prati, udviklede sig senere end resten af Rom, men er i dag kendt for sine brede gader og art nouveau-bygninger.
Vi har selv boet her og ser det som et roligt område og et af de bedste områder at bo i Rom.
Du finder fantastiske restauranter, hyggelige pubber og bistroer, tæt på store vartegn, men der er her et roligere og en mere boligagtig stemning.
Hele dagen strømmer turister fra nær og fjern til Peterskirken, de store Vatikanmuseer og Engelsborg.
Prati har gode shopping muligheder på og omkring Via Cola di Rienzo og et stort antal restauranter og bistroer tiltrækker.
Så der er travlt om dagen, men om aftenen bliver der stille, men du har dog stadig mulighed for at finde nogle populære barer og f.eks også Roms ældste jazzklub.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
Bed And Best
Bed And Best ligger 10 minutters gang fra Vatikanets museer og Peterspladsen. Værelserne er med aircondition, gratis internet og TV. Bed And Best ligger på 3. sal i en bygning på en af Roms mest populære gader. Metrostationen, hvorfra der er tog til Roms hovedbanegård Termini, er 700 meter derfra. Værelserne har moderne badeværelse med hårtørrer og toiletartikler.
Stjerner
3* Guesthouse/lejlighed
Pris
Hotel S. Anna
Hotellet ligger kun 200 m fra Peterskirken i en bygning fra det 17. århundrede. Værelse er indrettet i klassisk stil og har aircondition, LCD-tv, værdiboks og gratis trådløs internet. Hotel Sant'Anna ligger blot 400 m fra Engelsborg og mindre end 10 minutters gang fra metrostationen Ottaviano. Den Spanske Trappe ligger kun 3 metrostationer derfra.
Stjerner
Pris
Atlante Star Hotel
Et højdepunkt på det luksuriøse Atlante Star Hotel er tagrestauranten. Her kan du nyde spektakulær panoramaudsigt over Peterskirken. Der er gratis wi-fi. Hotellet ligger blot 5 minutters gang fra Vatikanet og byder på komfortable værelser. Alle værelser har satellit-tv, aircondition og eget badeværelse med badekar, hårtørrer og toiletartikler. Der serveres stor morgenbuffet hver dag.
Stjerner
Pris
Området ved den Spanske trappe og Trevi fontænen
Som en del af det historiske centrum finder du Trevi-kvarteret som ligger mellem Pantheon og den Spanske Trappe.
Det er et meget eksklusivt område og hvis du leder efter et af de mest luksuriøse områder at bo i Rom, så kan hotellerne nær Den Spanske Trappe være en mulighed.
I løbet af dagen er Den Spanske Trappe ekstremt turistet, og Via Veneto, den historiske gade, hvor du i 50’erne og 60’erne (der var Roms gyldne æra) kunne finde de rige og kendte hænge ud her.
Derudover er det også her du bør bo, hvis du er i Rom for at udforske modescenen og vise din stil frem. Den eksklusive shoppinggade Via dei Condotti, byder på butikker til nogle af de mest berømte italienske designere som Prada og Gucci.
Stemningen her er stort set eksklusive butikker, overdådige hoteller, elegante restauranter og skjulte perler for den bevidste rejsende.
Med alle de vigtigste vartegn inden for en behagelig gåafstand, er dette absolut et af de mest eksklusive steder at bo i Rom.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
Parlamento Boutique Hotel
Hotellet ligger i Roms Spagna-kvarter, i en bygning fra det 17. århundrede. Kun 300 m fra Via Condotti og Trevi-fontænen. Der er gratis wi-fi overalt. Alle værelser har aircondition, tv og elkedel. Eget badeværelse med badekar og bidet samt gratis toiletartikler og hårtørrer. Der serveres kontinental morgenbuffet hver dag. Piazza di Spagna og Den Spanske Trappe ligger 400 m fra hotellet.
Stjerner
Pris
Mario De' Fiori 37
Kun få skridt fra den berømte Spanske Trappe i det mest eksklusive kvarter i Rom finder du dette lækre hotel. Det moderne Mario De' Fiori ligger i en historisk bygning fra det 17. århundrede. Gratis internet og LCD-tv, værelserne har marmorbadeværelser kombineret med de mest moderne faciliteter. Mario De' Fiori 37's fantastiske beliggenhed betyder, at du kun er en kort gåtur fra mange af byens største attraktioner.
Stjerner
Pris
Fendi Private Suites
Med dette 5* luksushotel, har du få skridt til den populære Via dei Condotti og 500 meter til den Spanske Trappe. Alle værelserne har et fladskærms-tv, aircondition og gratis wi-fi. Gæster kan nyde en god kontinental morgenmad som serveres hver dag. Hotellet er godt placeret med kort afstand til mange af byens store attraktioner. Hvis du booker et ophold over 4000 kr pr nat, får du lufthavnstransfer inkluderet.
Stjerner
Pris
Området omkring Pantheon og Piazza Navona
Anden halvdel af Roms centrum er, hvor de fleste store attraktioner er. Herunder to af Roms mest berømte pladser, Piazza Navona og Campo de’ Fiori.
Bygget mellem 1648 og 1651 på stedet, hvor der engang lå et romersk stadion er Piazza Navona en af de mest berømte monumentale pladser i Rom.
I området finder du også det ældste marked i Rom, Campo dei Fiori. Siden 1869 har pladsen hver morgen været spækket (undtagen søndag) med farverige boder med blomster, friske råvarer og lokale delikatesser.
Området er også et travlt mødested efter solnedgang takket være dets væld af restauranter, cocktailbarer og tagterrasser.
Derudover er det umuligt at gå glip af et besøg i Pantheon. En af de mest genkendelige romerske bygninger i Roms bymidte. Det er en af de få bygninger fra det antikke Rom, der er forblevet fuldstændig intakt.
Området betragtes som selve hjertet af Rom, og helt forudsigeligt er der altid fyldt med turister.
Absolut et af de bedste områder at bo i, da alle vartegn er inden for nem gåafstand.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
Hotel Navona
Hotellet ligger i en renoveret bygning fra det 15. århundrede. Der tilbydes gratis WiFi. De rummelige, velindrettede værelser har antikke møbler, elkedel, allergivenlige puder og madrasser samt LCD-tv. Der serveres kontinental morgenbuffet dagligt. Hotellet ligger blot få minutters gang fra Trevi-fontænen og Pantheon, og der ligger en metrostation blot 10 minutters gang derfra.
Stjerner
Pris
Navona Stay
Navona Stay ligger tæt på Engelsborg, Campo de' Fiori og Roms synagoge. Hotellets værelser har aircondition, skrivebord, elkedel, minibar, værdiboks, fladskærms-tv og eget badeværelse med bidet. Nogle af værelserne åbner vinduer ud til den berømte Piazza Navona. Populære seværdigheder i nærheden af overnatningsstedet omfatter Pantheon, Palazzo Venezia og Piazza Venezia.
Stjerner
Guesthouse/lejlighed
Pris
Hotel Ponte Sisto
Et tidligere kloster der ligger i det centrale Rom, 300 m fra Campo de' Fiori. Værelserne er moderne, elegante og meget rummelige. Morgenmaden kan nydes ude i den indre gårdhave, hvor der er springvand og palmer. Hotellet ligger mindre end 10 minutters gang fra Piazza Navona og 500 m fra sporvogns- og busstoppestedet i Largo Argentina. Det karakteristiske Trastevere-kvarter ligger på den anden side af floden Tiberen, og Pantheon og Trevi-fontænen ligger ca. 15 minutters gang derfra.
Stjerner
Pris
Området ved Colosseum og det antikke Rom
Uanset om du er en gammel historikerfan eller du blot er i Rom for at se de vigtigste vartegn i byen, så er Colosseum-kvarteret helt bestemt noget for dig.
Nok en af de mest besøgte turistattraktioner på jorden, finder du i kvarterene Monti og Celio.
Det historiske og fascinerende Colosseum!
LÆS OGSÅ: Sådan fik vi billetter til Colosseum i sidste øjeblik
Derudover finder du også i området, Forum Romanum, Palatinerhøjen og Konstantinbuen.
Tilsammen repræsenterer de, den mest betydningsfulde vidnesbyrd om den politiske og religiøse historie i den mest magtfulde by i den antikke verden.
Kvarteret har også Via San Giovanni in Laterano, der fører øst fra Colosseum. Denne gade blev officielt udpeget i 2007 som Roms Gay Street. Et homoseksuelt og lesbisk-venligt kvarter og du finder mange LGBT-orienterede spillesteder her.
Området er bestemt at anbefale til hvor man skal bo i Rom. Det har nok det bredeste udvalg af steder at bo i Rom, lige fra beskedne 2-stjernede ejendomme til de mest luksuriøse hoteller med en betagende udsigt over Rom.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
B&B Colosseo Panoramic Rooms
Colosseo Panoramic Rooms har en fantastisk beliggenhed foran Colosseum, gåafstand fra Roms største seværdigheder. Det nærliggende område er fuld af butikker, restauranter og caféer. Værelserne har aircondition, gratis internet og moderne indretning med farverige vægge. Samtlige værelser har TV og nogle af værelserne har udsigt over Colosseum.
Stjerner
3* Guesthouse/lejlighed
Pris
Anfiteatro Suite
Anfiteatro Suite ligger 400 m fra Colosseum. Ejendommen ligger omkring 600 m fra Palatinerhøjen og 2,2 km fra Forum Romanum. Samtlige værelser har aircondition, TV og eget badeværelse. Piazza Venezia ligger 2,8 km fra overnatningsstedet.
Stjerner
3* Guesthouse/lejlighed
Pris
Hotel Capo d´África – Colosseo
Det luksuriøse Hotel Capo d'Africa ligger omgivet af traditionelle trattoriaer og vinbarer, blot 5 minutters gang fra Colosseum. Der serveres morgenmad, drinks og snacks på tagterrassen. Værelserne har aircondition, minibar og tv. Metrostationen Colosseo ligger 5 minutters gang derfra, og der er også gode busforbindelser til de forskellige dele af Rom. I de omkringliggende smalle gader finder man masser af isboder, pizzeriaer og restauranter.
Stjerner
Pris
Trastevere området
Trastevere, er et af de mest livlige steder i Rom.
Over floden fra det historiske centrum er Trastevere et malerisk bjerg af middelaldergader og livlige pladser.
Området indbyder på romantiske smalle, brostensbelagte gader omkranset af farverige bygninger som fører til hyggelige pladser og gamle kirker.
Området, der har masser af restauranter, barer, caféer og pubber er berømt for sit pulserende natteliv. Populært blandt amerikanske studerende, da John Cabbott University er at finde her og er med til at gøre dette til et ungt og hipt område i Rom.
Fordi det ikke er så centralt som andre distrikter på denne liste, er Trastevere langt fra det mest turistede sted i Rom. Dog ligger Campo de’ Fiori, Pantheon og Peterskirken kun 20-30 minutters gang væk, og der er masser af busser, sporvogne og taxaer.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
Window On Rome
Window on Rome ligger blot 160 m fra bredden af Tiberen og 5 minutters gang fra kirken Vor Frue i Trastevere. Der tilbydes gratis WiFi og elegante værelser med fladskærms-tv. Samtlige værelser på Window on Rome har aircondition, minibar og kaffemaskine. Der er eget badeværelse med hårtørrer. Roms synagoge ligger 600 m derfra, og Campo de Fiori ligger blot 11 minutters gang derfra.
Stjerner
4* Guesthouse/lejlighed
Pris
Hotel Santa Maria
Hotellet ligger ved bredden af floden Tiberen i Trastevere, som er et af de mest charmerende og autentiske kvarterer i Roms historiske centrum. Et ombygget kloster fra det 16. århundrede og byder på personlig service. Hotelværelserne har alle udsigt ud over den indre gårdhave med appelsintræer, blomster og middelhavsplanter. Samtlige værelser har alle moderne faciliteter, såsom aircondition og LCD-tv. Man kan leje en cykel i receptionen og udforske Rom.
Stjerner
Pris
Loft Rooms Trastevere B&B
Loft Rooms Trastevere B&B ligger 1,5 km fra Campo de' Fiori og 1,7 km fra centrum. Der tilbydes indkvartering med aircondition, gratis wi-fi og fælles opholdsstue. Samtlige ferieboliger har opholdsområde, fladskærms-tv samt eget badeværelse med badekåber, bidet og bruser. Der serveres kontinental morgenmad hver dag på dette Bed and Breakfast. Populære seværdigheder i nærheden omfatter Piazza di Santa Maria i Trastevere, Roms synagoge og Forum Romanum.
Stjerner
3* Guesthouse/lejlighed
Pris
Det jødiske kvarter
Også kendt som Roms ghetto, er dette område et af de ældste og de mest kulturelt rige kvarterer i byen.
Etableret i 1555, da pave Paul IV tvang alle jøder i byen til at flytte til dette område og det jødiske kvarter er hjemsted for det mest hellige bygningsværk i kvarteret, synagogen i Rom.
Derudover kan du finde den ældste stående bro i Rom, der dateres tilbage til 62 f.Kr., Ponte Fabricius, der forbinder øen, Isola Tiberina med det jødiske kvarter og Trastevere.
Og meget imponerende kan du også her i det jødiske kvarter finde en kopi af Colosseum!
Marcello Theater hedder det.
Eller det er ikke en kopi, for den blev faktisk bygget FØR det ”rigtige” Colosseum.
Engang kunne det rumme op til 20.000 tilskuere. De kunne her blive underholdt af teater og drama.
Selvom det bliver kaldt for Roms ghetto, er der intet farligt ved at bo her. Faktisk kan du finde nogle rigtig gode ophold her til fornuftige penge.
(Alle links i nedenstående bokse er reklamelinks)
Arenula Suites
Beliggende i Roms historiske centrum, blot 5 minutters gang fra den livlige bydel Trastevere. Hotellet ligger på 2. etage og tilbyder moderne værelser med aircondition samt gratis WiFi. Værelserne har fladskærms-tv, kaffemaskine, elkedel samt eget badeværelse med hårtørrer, toiletartikler og tøfler. Arenula Suites ligger 10 minutters gang fra Pantheon og Piazza Navona, og Forum Romanum samt Piazza Venezia ligger 1 km derfra.
Stjerner
4* Guesthouse/lejlighed
Pris
Reginella Suites
Reginella Suites ligger 200 m fra synagogen i Rom og 400 m fra Palazzo Venezia. Byder på indkvartering med gratis wi-fi. Overnatningsstedet ligger i kort afstand fra attraktioner som Torre Argentina og Campo de' Fiori. Værelserne har elkedel, eget badeværelse med gratis toiletartikler og fladskærms-tv med satellitkanaler. Både Piazza Venezia og Pantheon ligger omkring 500 m derfra.
Stjerner
4* Guesthouse/lejlighed
Pris
Hotel Monte Cenci
Hotellet ligger 10 minutters gang fra Pantheon og Piazza Navona, og har tagterrasse og bar samt stilfulde værelser med aircondition og gratis wi-fi. De rummelige værelser er elegant indrettet, har minibar og fladskærms-tv. Der er eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. Campo de' Fiori ligger blot 5 min fra hotellet og det tager 5 minutter at gå til det livlige Trastevere-område.
Stjerner
Pris
Prøv at undgå at bo her i Rom
De farligste kvarterer i Rom findes øst for byen og i udkanten af byen.
Det er her, der sker det største antal forbrydelser. Det afsidesliggende distrikt Ostia (Lido di Ostia) er f.eks kendt for sine kriminelle grupper, som har slået sig ned der i de seneste år.
Der er også forskellige små bydele rundt omkring i Rom, som ikke kan føles rare.
F.eks. omkring Termini togstation og området omkring Vittorio Emmanuele er nogle områder der godt kan føles lidt lurvede.
Vi håber, at denne guide til “hvor skal man bo i Rom” vil hjælpe dig med at få et fantastisk ophold i smukke Rom.
Hvis du har spørgsmål til Rom, hvor man skal bo i Rom eller blot finder denne post hjælpsom, så skriv endelig en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:
Find mere om skønne Italien her:
15 ikoniske Rom seværdigheder der bør ses + 3 mindre kendte
Ikke mange steder i verden kan tilbyde en så fantastisk blanding af historiske vartegn, arkæologiske steder, smukke kirker og indbydende museer, som Rom og alle
Forlænget weekend i Rom – hvad kan man nå at se
Rom! En af de byer man bliver nødt til at opleve, mindst én gang i livet. Og som man siger, så fører alle veje til
Vores rejse med tog i Italien – Pisa, Firenze og Rom
Det er super let at rejse med tog i Italien. Landet har nogle utrolig interessante og fascinerende byer, som du nemt kan kombinere, så du kan