BRASILIEN

Rejseblog om Brasilien

En rejse til Brasilien er simpelthen uforglemmelig.

Det er et enormt land, der byder på alt fra frodige regnskove og fantastiske strande til livlige storbyer og unikt dyreliv.

Fra de mægtige Iguazu-vandfald til Pantanals enorme vådområder, Rio de Janeiros pulserende liv, afslapning på Ilha Grandes paradisstrande, de historiske gader i Paraty, Bonitos krystalklare floder og Amazonas’ uendelige jungle – vi elskede det hele.

Og vi kan bestemt skrive under på at Brasilien har noget for enhver eventyrlysten rejsende.

Vi har været heldige at opleve rigtig mange af Brasiliens højdepunkter og hver destination har sat et stort aftryk i os. Iguazu imponerede os med sin rene naturkraft, mens Pantanal bød på unikke dyreoplevelser, hvor vi blandt andet så jaguarer. 

Rio de Janeiro med sin ikoniske strand, Copacabana og berømte Kristus statue, blander storbyliv og fantasiske udsigter.

Brasilien byder på overkommelige priser og kvaliteten af mad, overnatninger og oplevelser er virkelig høj. 

Det er et af de lande, vi uden tvivl vender tilbage til – for der er stadig så meget mere at udforske! 😊

Herunder har vi skrevet nogle posts om vores oplevelser og som vi håber du kan finde inspiration i til din rejse til Brasilien.

Lige 3 hurtige

Hvilket sprog taler de i Brasilien?

De taler portugisisk. Vær forberedt på at meget meget få kan engelsk - også i turistbranchen.

Hvad bruger de af valuta?

Valutaen i Brasilien er brasilianske Real. 100 BRL svarer til ca. 123 DKK (2024)

Hvad er tidsforskellen fra DK?

Vi oplevede både at være -5 (nær Rio) og -6 (Amazonas) timer bagud i dansk sommertid - i vintertid bliver dette -6 og -7 timer.

Rejseblogs: Du vil her kunne finde alle vores indlæg om Brasilien

Vidste du at...?

Når du køber noget igennem vores links, støtter du os med en lille kommission.
Det har ingen betydning for din pris overhovedet… så vil du støtte os?

(F.eks hvis du bruger nedenstående reklamelinks)