Ren forkælelse i Den Blå Lagune på Island
Man kan ikke tage til Island uden at tage til Den Blå Lagune.
Sådan var mine forudsætninger ihverfald. Så derfor undersøgte jeg, så snart jeg havde booket flybilletterne, hvordan vi kunne komme ud til den ikoniske lagune.
Det var februar 2013 og jeg rejste dengang alene med mine børn. De var 10 og 12 år gamle.
Mine børn var derfor store nok til at være med at at planlægge hvad der skulle ses og opleves på vores 4-dages rejse til Island og jeg tror helt bestemt at turen til Den Blå Lagune var noget de glædede sig allermest til.
Da jeg havde valgt ikke at leje bil, måtte jeg igang med at undersøge hvordan vi kom rundt og opleve de ting, der var at se udenfor Reykjavik.
Du kan læse mere om vores andre oplevelser på Island her.
Den ikoniske lagune ligger på halvøen Reykjanes ved Grindavík i det sydvestlige Island. Faktisk ligger lagunen kun omkring 20 km fra Keflavik Airport, så den kunne også være lidt fornuftig sightseeing, hvis man har et langt mellemstop på Island.
(Denne post kan indeholde reklamelinks <– hvad er det?)
Jeg havde fået af vide at jeg skulle sikre billetterne til lagunen så hurtigt som muligt hjemmefra, da der kan være udsolgt hvis man dukker op spontant. Dette skulle absolut ikke ske for os.
Jeg fandt en masse lækre udflugter på GetYourGuide inkl. turen til Den Blå Lagune. (reklamelinks)
Tip: Vær opmærksom på at købe turen til Den Blå Lagune, så hurtigt som muligt, da jeg har hørt efterfølgende, at de sætter prisen op jo flere der har købt adgang.
Kom med på eventyr!
Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!
Turen til Den Blå Lagune
Det var frysepunktet udenfor, men om morgenen stod jeg alligevel og pakkede som om vi skulle en tur på stranden. (dog uden solcreme)
Vi blev hentet på hotellet og blev kørt direkte ud til Den Blå Lagune.
Køreturen tog ca. 45 min, men det var en fin turistbus med lækre sæder og da vi kom udenfor byen kunne vi nyde Islands “månelandskab” ud af vinduet.
Det var helt bestemt nemt og sidde og tænke på, hvorfor islændingene tror på alfer og trolde. Landskabet indbyder til fantasi og magiske fortællinger.
Vi ankom til lagunen og ungerne glædede sig helt vildt til at komme ud og bade.
Jeg havde fortalt om lagunen forinden. At det var vulkansk aktivitet under jorden der varmede vandet op og fordi lufttemperaturen var 0 grader og vandet i lagunen var virkelig varmt, så ville der være røg over det hele.
De var meget spændte.
Vi fik klædt om og fik lagt vores tøj og tur-tasker i de skabe, der var der til rådighed.
Når børnene er under 13 år gamle er der gratis entré for dem, men de skal så også dele skab med betalende voksen.
(så det var lidt trægt med pladsen – men det gik)
Vi var der endelig!
I vores badetøj og med vores håndklæder klamrende rundt om os, stod vi og kiggede ud på den lækre indbydende lagune gennem det store glasparti.
Det var et fint tidspunkt vi var ankommet på, der var ikke så mange i vandet, så der var fin plads.
Så vi måtte bare derud på bedst mulig måde, uden at fryse vores lemmer af.
Jeg fik lavet en plan med ungerne om ikke bare at smide håndklædet og hoppe i, men vi skulle hen og hænge dem op først. Dernæst skulle vi hen til trappen og gå pænt i.
Det foregik meget pædagogisk. 🙂
Ud i minusgrader - ned i varmegrader
Vi trådte ud på de forfrysende træbrædder og vi gik alle tre som små hurtige nisser hen til håndklæde/badekåbe opbevaringen, for derefter at gå lige så hurtigt over mod stigen, som kunne tage os nede i det varme vand.
Det var virkelig lækkert at komme ned i det lækre varme turkisblå vand.
Der er ikke dybt og ungerne kunne sagtens boltre sig i vandet uden problemer.
Det var en rigtig flot dag med sol. Så det var en fortryllende oplevelse at ligge og bade rundt i dette (næsten) for varme vand, mens det sorte lavalandskab omkrandsede lagunen.
Vandet var faktisk nogle steder for varmt til at man kunne opholde sig der.
Lagunen er fyldt med svovl og hvidt kisel-ler, som skulle være godt til forskellige hudsygdomme. Men vi gjorde som vi har set i reklamer og som andre omkring os. Vi smurte det i hovedet og rundt på kroppen.
Lagunen var ellers fint “dekoreret”. Der var lidt små grotter man kunne sætte sig ind i, der var lidt små broer rundt omkring og jo mere man bevægede sig rundt, desto mere ændrede landskabet sig rundt omkring lagunen sig også.
Udenfor Den Blå Lagune
Efter vi havde klemt alt det ud af Den Blå Lagune vi kunne, kom vi op og kom i tøjet igen.
Der var lidt tid til vores bus kom, så vi gik en tur i området udenfor lagunen.
Med det helt turkisblå vand, de sorte lavasten med hvide saltrender og solen og den blå himmel, var det stadig en hel magisk fornemmelse.
Det var fantastisk flot!
Da bussen kom, var vi klar til at kravle op i de bløde sæder og bruge de 45 min tilbage til hotellet på at tænke tilbage på en skøn og fortryllende badedag i den islandske natur.
Lidt spørgmål omkring Den Blå Lagune
Den er gennemsnitlig ca. 1,2 meter. Det dybeste sted er 1,6 meter.
Vandet holdes på konstant 37-40 grader – året rundt.
Nej, så hvis du bor i Reykjavik ville du enten skulle tage en udflugt fra byen eller leje bil. Lagunen ligger ca 50 km sydvest for Reykjavík og det tager ca 45 minutter at køre derned.
Det kommer lidt an på hvilken entré-pakke du har købt. Dog inkluderer den billigste entré-pakke håndklæde. Der er også shampoo og balsam ved bruserne.
Så du skal blot medbringe badetøj, skiftetøj og penge til evt lidt køb i restauranterne.
Du skal være OBS på at vandet har en høj koncentration af silica. Det kan derfor gøre håret stift og tørt, hvilket gør det svært at håndtere bagefter.
Det anbefales derfor at man påfører balsam i håret, som skal have lov til at sidde i under besøget. Hvis man har langt hår er det en god idé at sætte håret i hestehale eller i en knold.
Vi håber virkelig, at dette lille indblik i vores tur til Den Blå Lagune hjælper dig med at have en vidunderlig udflugt dertil. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller bare synes, at denne artikel var nyttig, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.
Del gerne denne post på din:
Find mere om lækre Island her:
Vores oplevelser på Island i vinterferien
Jeg har altid godt ville vise mine børn verden og det stoppede ikke, da jeg blev alene med dem. Tilbage i 2013 valgte jeg, at