Sådan fik vi Colosseum billetter i sidste øjeblik

Vi giver her både en lille anbefaling, men også et indblik i hvordan vi fik fat i vores Colosseum billetter i sidste øjeblik. 

Ud fra vores oplevelse giver vi dig en guideline til, hvordan du får dine billetter til Colosseum i hus uden stress.

Vi valgte i foråret 2019 at tage en spontan tur til Italien. Faktisk gjorde vi det til en lille rundrejse, da vi på 6 dage besøgte Pisa, Firenze og Rom.

LÆS OGSÅ: Vores rejse med tog i Italien 

Flybilletterne blev købt 3 uger før afrejse og derefter skulle hoteller og udflugter bookes. 

Vi rejste i slutningen af marts. Der var ingen påske eller andre helligdage vi skulle være opmærksomme på, så vi tænkte ikke at der var meget behov for at booke indgang til seværdigheder med det samme.

Så vi fik fly og hoteller på plads.

Men vi blev klogere!

Fik endelig vores Colosseum billetter

Colosseum billetter udsolgt!

Da vi kom frem til en uge før afrejse, tænkte vi at vi måtte få booket vores indgange til de forskellige seværdigheder i Rom.

Desværre blev det en sværere opgave end først antaget.

Vores største ønske for rejsen var at komme ind og opleve det ikoniske og historiske Colosseum i Rom.
Vi forsøgte at købe billetter alle steder!

Vi googlede og søgte alle websites med billetter til Colosseum, men det var umuligt.
Der var ingen krav til én specifik dag – nej, vi stillede alle vores dage i Rom til rådighed, men lige lidt hjalp det.

Dagene gik og vi blev mere og mere frustrerede. Der var ingen højsæson og ingenting der kunne have advaret os mod dette.

Vi måtte igennem fordele og ulemper og måske også forberede os på at stå i kø foran Colosseum i timevis eller helt opgive tanken om at komme derind.

Om aftenen, dagen før vi skulle afsted, prøvede vi en sidste gang.

Vi undersøgte endnu engang samtlige websites der havde Colosseum billetter og stillede alle vores dage i Rom til rådighed.

Til sidst lykkedes det os at få to tider tilgængelig på vores sidste dag. (Billetterne er nemlig dato og tidsbestemt)
Vi blev først slået af tanken om, at der måtte være sket en fejl og tjekkede om dato var rigtig og “udflugt” var rigtig og at alt bare stemte.

Smukke Colosseum

Det gjorde det og vi fik booket disse billetter til Colosseum på GetYourGuide. (Reklamelink)
Med i billetterne fik vi også entré til Forum Romanum og Palatinerhøjen – det var ren win-win.

LÆS OGSÅ: 15 ikoniske Rom seværdigheder du bør se og 3 mindre kendte

Vores oplevelse med GetYourGuide og vores Colosseum billetter

Da vi fik købt billetterne, modtog vi straks en bekræftelse på mail. Umiddelbart efterfulgt af vores elektroniske Ceolosseum billetter.

Da vi ikke har nogen printer, tog vi det i stiv arm og rejste mod Italien næste dag med billetterne på vores mail.

Vores første stop på vores lille rundrejse i Italien var Pisa. Hotellet var hjælpsomt og vi sendte de elektroniske billetter til receptionisten, som derefter printede dem ud til os.

Alt var godt!

Da vi ankom til Rom kunne vi kun glæde os til at stå indenfor i den historiske bygning, som vi kom forbi mange gange på vores forlængede weekend i Rom.

Dagen, hvor billetterne skulle benyttes, kom. Vi gik igennem byen med hastige skridt (var nok kommet 10 minutter for sent afsted), men vi var der lige på klokkeslaget.

1-2-3 og vi var indenfor...

Vi gik forbi den lange kø af mennesker der ventede på at kunne købe billetter.
Det er sådan, at Colosseum kun lukker 3.000 besøgende ind ad gangen – og dem der har købt online har førsteret.
(Dog hvis der er mange der har købt online, kan der naturligvis også opstå lidt kø her.)

Lang kø til Colosseum billetter
Køb billetter til Colosseum i god tid

Men vi gik forbi dem allesammen. Direkte hen til en kontrollør som scannede vores billetter.

Wupti! Med et stort skridt var vi indenfor i løbet af ingen tid. Storsmilende og lettede over det ikke var os der stod i kø, gik vi op af trappen mod udsigten over den ikoniske arena, der har været vidne til alt for meget død.

Med disse billetter kan du gøre det samme:

(reklamelink)

Powered by GetYourGuide

Hvis din dato allerede er udsolgt, så tag et kig på alle disse billetter til Colosseum fra GetYourGuide – måske det stadig er muligt at få nogle billetter på din dato.

2 ekstra seværdigheder med i billetterne

Som nævnt tidligere, fik vi også indgangen til Forum Romanum og Palætinerhøjen med i vores billet.

Indgangen til disse to seværdigheder var dog ikke “fast track”, så der måtte vi stå i kø for et sikkerhedstjek, men kun for en kort stund og indgangen var den samme, så det var fint.

Du må endelig ikke tænke, at du ikke har brug for at se Forum Romanum. Denne udgravning som ligger blot en stenkast fra Colosseum var den centrale plads i det antikke Rom. 

At gå imellem disse murbrokker og forestille sig denne romerske markedsplads fuld af liv, giver historiens vingesus endnu én en mavepuster.

Det kan godt blive en smule overvældende.

Kenneth og Forum Romanum
Smukke Palatinerhøj

Palatinerhøjen vil give dig en særlig oplevelse af ro og stilhed i midten af Roms livlige centrum. Der er bygninger fra gamle klostre og villaer fra diverse senatorer og kejsere. Om foråret blomstrer kirsebærtræerne og fuglene kan høres i de smukke haver.

Var det pengene værd?

Oh, yes, absolut!

Nu er vi begge også meget historie interesseret (Kenneth måske lidt mere end normalt) men vi synes det var vældig interessant og spændende at komme indenfor Colosseums mure.

Vi lærte rigtig meget.
Vidste du f.eks at der er fortællinger om et søslag i arenaen?
Forestil dig lige Colosseum fyldt op med vand og to store skibe der kæmper for at overleve kanonkugler. Det måtte i den grad have været en sær-syn.

Køb Colosseum billetter til at komme indenfor

Vi var tryllebundet i godt 1½ time før vi trådte udenfor Colosseum igen med en kæmpe wow-følelse. Tænk sig engang hvad disse mure har været vidne til.

Ikke adgang til alt

Selvom vi havde nogle gode billetter, havde vi dog ikke adgang til hele Colosseum.
Vi kunne f.eks ikke komme øverst op eller længst ned. Der var heller ikke adgang til selve arenaen for os.
Vi kunne færdes de almindelige steder. Dette var fint og der var god og lærerig information alle steder.

For at komme rundt i de afgrænsede områder skal man booke billetter med en guide, som går og fortæller og forklarer omkring bygningsværket.
Du kan finde nogle af disse billetter her… 

(reklamelink)

Powered by GetYourGuide

Og hvis du er mere til individulle guided ture – så kan du også finde forskellige private rundture i og omkring Colosseum.

Anbefaling!

Vi kan ikke anbefale GetYourGuide nok. 

Vi har brugt dem før og vi vil ikke tøve et sekund med at bruge dem igen.

Denne gang fik de sikret os vores Colosseum billetter, hvilket vi blev ovenud lykkelige for. Jeg er sikker på de også kan hjælpe dig med billetter til Colosseum og mange andre seværdigheder i Rom.

De er forholdsvis billige, man føler sig ikke snydt og så leverer de billetterne hurtigt på mail.

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Billetter til Colosseum

LÆS OGSÅ:

Vi håber virkelig, at denne post om hvordan vi fik fat i vores Colosseum billetter i sidste øjeblik kan hjælpe dig med at få dine billetter i god tid, så du kan glæde dig til at komme ind i denne historiske arena.
Hvis du har spørgsmål til Rom eller blot synes, at denne post var brugbar, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig.

Del gerne denne post på din:

Find mere om spændende Italien her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *