Billeje i Sydafrika: Er det sikkert? Alt du bør vide til en tryg kør selv ferie

Med billeje i Sydafrika er du garanteret et eventyr. Det er en helt fantastisk måde at komme ud og opleve landets mangfoldige landskaber på.

Sydafrika har en helt unik charme – og helt ærligt, så er vi faldet pladask for den. Fra de imponerende klippekyster på Garden Route til de smukke bjergrige landskaber på Panorama Route. 

Og ikke at forglemme de spektakulære nationalparker, hvor dyrelivet virkelig har mulighed for at imponere dig. Og her snakker vi ikke kun om safari i Kruger Nationalpark.

Der er så mange flere parker du kan gå på opdagelse i.

Med en lejet bil får du friheden til at dykke ned i alle de fantastiske steder. Oplev alt fra hyggelige kystbyer og vilde landskaber til safari og dyreliv i dit eget tempo.

På opdagelse med billeje i Sydafrika
Hold øje med dyreliv på dit kør selv eventyr

Men kørsel i Sydafrika kræver forberedelse. Trafikken kan være lidt kaotisk, især i byområder og du skal være opmærksom på både de lokale trafikregler og sikkerheden undervejs.

Efter at have kørt både på Garden Route med afstikkere, Panorama Ruten i al dens herlighed og rundt i diverse nationalparker, har vi her samlet en lille guide om at have billeje i Sydafrika. 

Vi deler alt, du behøver at vide, for at få den bedste kør selv ferie Sydafrika. Lige fra hvor vi selv booker bil og hvad vi inkluderer i billejen til hvor du ikke behøver bil og hvor du ikke må stoppe. 

Med vores tips, råd og egen erfaring med billeje i Sydafrika, håber vi at kunne hjælpe dig med trygt at tage på en fantastisk kør selv ferie i det skønne land.

Eventyr med billeje i Sydafrika
Sydafrika er et skønt kør selv land

Book din billeje i Sydafrika

Når du skal leje bil til din rejse i Sydafrika, er det vigtigt at vælge det rette sted at booke.

Vores absolutte go-to bookingside er Discover Cars, (reklamelink) uanset hvor i verden vi behøver en billeje.
Så det var også der vi bookede vores billeje til vores rejse til Sydafrika.

På én og samme rejse havde vi faktisk to billejer – én til vores roadtrip på Garden Route i syd og en anden til Panorama ruten og Kruger Nationalpark i nord.

Discover Cars er en smart søgetjeneste, der sammenligner priser fra både de store internationale udlejningsfirmaer og mindre, lokale selskaber. På den måde kan du nemt finde den bedste pris og den billeje, der passer til dine behov.

Deres priser er gennemsigtige og ved at inkludere alle obligatoriske gebyrer og skatter i deres priser, er de blevet vores betroet bookingside.

Derudover synes vi, at de tilbyder lavere priser og de forhandler nogle gode aftaler direkte med biludlejningsfirmaerne.

Og mange af de mindre lokale biludlejere tilbyder både konkurrencedygtige priser og gode biler, så du behøver ikke tøve med at vælge en af dem. 

Tjek om de har en god pris til dit kør selv eventyr i Sydafrika -> DISCOVER CARS (reklamelink)

Billeje Sydafrika
Vores store Toyota-bil booket ved Discover Cars

Inkludér forsikring i billejen med det samme

Når du booker bilen hos Discover Cars har de har én forsikringspakke “Full Coverage” og den vil vi anbefale at inkludere i Sydafrika. Det gjorde vi selv.

Full Coverage dækker alt, som du vil have brug for ved indbrud, uheld og tyveri.
Også omkostninger i forbindelse med reparationer, bugsering, taxaudgifter efter en ulykke, nøgletab eller lockout og visse administrative gebyrer forbundet med beskadigelse er også inkluderet.

Det gode ved at inkludere denne ”Full Coverage”-pakke, er at du ikke skal tage stilling til alle mulige spørgsmål og forsikringer ved afhentning. Der er ikke flere forsikringer at sælge – for du er fuldt dækket.

Men ved afhentning, sørg alligevel for, at tage billeder af bilen (gerne lidt overdrevet), så udlejningen kan se at der ikke er noget at komme efter ved afleveringen.

–>  Find din bil på DISCOVER CARS (reklamelink)

Trafikkaos i Sydafrika
Kryds i Sydafrika, hvor vi skulle til højre - kom igennem uden en skramme! Utroligt!

Populære ruter at køre i Sydafrika og hvad du skal være obs på

De to mest populære kør selv ruter i Sydafrika er Garden Route og Panorama ruten.

Ved Garden Route skal du planlægge, om du kun skal køre én vej – og dermed have en envejsleje. 

Det gjorde vi for eksempel. Vi hentede vores billeje i Cape Town og afleverede den i Port Elizabeth. 

Ruten kan selvfølgelig også tages omvendt eller på helt andre måder. 

F.eks. har jeg set andre tage en slags loop. De lejer bil i Cape Town, men vender om ved Plettenberg og kører tilbage af en anden rute og afleverer dermed i Cape Town igen. Det er også en mulighed.

Da vi havde afleveret vores billeje i Port Elizabeth, fløj vi til Johannesburg, hvor vi hentede vores anden billeje i Sydafrika.

Fra Johannesburg tog vi et loop, hvor vi først tog op ad Panorama ruten og dernæst hen mod Kruger Nationalpark. Og kørte tilbage mod Johannesburg for at aflevere billejen.

Kør selv ferie
Flotte udsigter på Panorama ruten

Hvilken billeje er nødvendig i Sydafrika?

Det kommer selvfølgelig an på, hvilket slags eventyr du ønsker.

Men vi vil sige at du behøver ikke at smide penge efter at leje en stor SUV, hvis du ønsker en skøn kør selv ferie fra Cape Town og langs Garden Route.

Der havde vi selv blot lejet en billig comfort bil – det hedder klassen på Discover Cars. Den klarede fint vejene langs Garden Route, samt vores kør selv safari i både Kragga Gamma Nationalpark og Addo Elefantpark.

Er du er nysgerrig på hvad vores rejsebudget for denne rute og hvad billejen kostede?
Så kan du læse med her: Rejsebudget for vores rundrejse i Sydafrika – Cape Town og Garden Route

Vores billeje på Garden Route
Vores lille comfort bil på Garden Route booket på Discover Cars

Vi vil derimod anbefale at leje en SUV til den nordlige del af Sydafrika. Det behøver ikke nødvendigvis at være en 4×4. 

Langs Panorama ruten og ved Kruger Nationalpark er der eventyr der venter og nogle grusveje kan være svært fremkommelige.

Til vores eget eventyr på denne strækning, havde vi også sørget for en god stor SUV.

Er du er nysgerrig på hvordan rejsebudgettet blev for den nordlige rute, inkl. vores 8 dage i og omkring Kruger Nationalpark?
Så kan du læse om vores budget her: Rejsebudget for vores 17 dages rejse til Sydafrika – inkl. Kruger Nationalpark

 –>  Find billejen der passer til dit kør selv eventyr i Sydafrika på DISCOVER CARS (reklamelink)

Rejse til Sydafrika med god billeje
Vores SUV booket på Discover Cars

Er kørsel svært i Sydafrika?

Du skal være opmærksom på at der køres i venstre side i Sydafrika. Så det skal du lige bruge et par dage på at vende dig til, hvis du ikke har prøvet det før. Men en dag eller to, så er du godt kørende.

Det mærkelige er at køre ”forkert” ind i en rundkørsel – de kører selvfølgelig ”med uret”. Men det vender man sig hurtig til, for de har en del af dem i Sydafrika.

Så skal du bare vænne din hjerne til det modsatte, når du kommer hjem til Danmark igen 🙂

Men når det er sagt, så nej. Der er generelt nogle rigtig fine hovedveje i Sydafrika, både i nord og syd. Men du skal altid være opmærksom på huller og ujævne veje… for de kommer lige pludselig.

Venlige gestusser på turen

Når du skal overhale/eller bliver overhalet foregår det til højre og på mindre veje er der en særlig praksis. Langsommere biler vil/bør trække ind til venstre, delvist ud i nødsporet og blinker for at lade hurtigere biler, vide at det er sikkert at komme forbi.

Hvis nogen gør dette for dig, er det god skik at blinke kort med katastrofelyset som tak, når du er kommet forbi. En vane, vi næsten vil garantere, du tager med ud i den danske trafik, når du kommer hjem.

Kør på selv Sydafrika
Når de skilter med dem er de gode store 🙂

Blot lidt info til din kør selv ferie i Sydafrika

Med billeje i Sydafrika er det nemt at tanke bilen – for du gør det ikke selv.

Når du har brug for at tanke, kører du blot ind på en tankstation, hvor en tankpasser står klar til at fylde brændstof på og ofte får ruderne også en vask. Du betaler og giver lidt drikkepenge som tak – vi gav imellem 10-20 Rand pr. gang.

Vi har både brugt kort og kontanter på tankstationerne. Men vær opmærksom på at tankpasseren ikke tager dit kort med til en betalingsterminal. Hvis dette er tilfældet, så gå selv med dit kort til terminalen.

Som en god tommelfingerregel, plejer vi at kigge efter en tankstation, når vi er nede på en halv tank. Så undgår vi stressede situationer, hvis vi kommer ud på de lidt større strækninger – så er det bare rart at vide, der er nok benzin i tanken.

Toldroads i Sydafrika

Både på vores kør selv eventyr i syd på Garden Route og i nord ved Johannesburg oplevede vi diverse betalingsanlæg til toldroads. 

Mener kun vi oplevede det en håndfuld gange på hele vores rundrejse i Sydafrika – på 6 uger. I de forskellige rejsebudgetter er disse også listet.

Vi kunne både betale med kort og kontanter. Det var super nemt.

Er billeje i Sydafrika sikkert
Lækre udsigter alle vejne...

Inden du tager hjemmefra

Internationalt kørekort til Sydafrika

Der står alle steder at det er påkrævet at have et internationalt kørekort til Sydafrika. Og da vi var førstegangsbesøgende i landet, så gik vi naturligvis på Borgerservice, for at få lavet et internationalt kørekort. 

Men lige som andre steder i verden hvor det påkræves, har vi oplevet at biludlejningsfirmaerne slet ikke vil se det. 

Det er godt at det internationale kørekort stadig er relativt billigt – for indtil videre er det ikke noget, vi har haft brug for. 

Hverken i Costa Rica, Brasilien, Mexico eller Sydafrika.

GPS i Sydafrika

Inden du tager afsted mod Sydafrika anbefaler vi, at du downloader det område af Sydafrika som du skal køre i. Google Maps har funktionen kaldet Offline Maps, hvor du nemt kan vælge det geografiske område du skal køre i. Kortet kan navngives, så du altid har styr hvilke områder du har i offline mode. (Skal gøres på mobilen)

Der er ingen danske teleudbydere der tilbyder data i Sydafrika. Så ved at have kortet offline kan du bruge det som GPS, uden at være afhængig af internetforbindelse.

GPS på mobilen
Skriv gerne til os, hvis du er i tvivl om hvordan du downloader kortet.

Er det sikkert at køre selv i Sydafrika

Dette er et af de spørgsmål, vi har modtaget rigtig mange gange på bloggen, på mails og på de sociale medier.

Og ja, generelt så vil vi mene at det er sikkert – vi oplevede ingen ubehageligheder. Men du skal selvfølgelig følge nogle retningslinjer og være lidt på vagt.

Vi fik f.eks. anbefalet at låse bilen når vi kørte og holde vinduer lukket, når vi holdte stille for stop og når der var mennesker omkring bilen. 

Også, du skal være opmærksom på at stå ved bilen, når du låser den. Tyvene har fundet en måde at spærre låsemekanismen, hvis du går væk fra bilen og låser den. Så stå ved bilen og tjek at den er låst, inden du forlader den.  

Hvis du har et ophold i enten Cape Town eller Johannesburg, så vil vi ikke anbefale at have bil. For det første, du behøver den ikke og for det andet, så er kriminaliteten lidt mere udbredt i disse byer.

Og til sidst, forsøg ikke at komme ud at køre i mørke. Nogle steder er der slet ikke gadebelysning og det bliver bare en meget ubehagelig situation. Også fordi sydafrikanerne godt kan køre lidt hurtigt. 

Er du i tvivl, så husk at rigtig mange rejsende kører selv i Sydafrika uden problemer. Især på de populære ruter som Garden Route og Panorama Ruten, så selvfølgelig kan du også.

Smuk nathimmel over Sydafrika
Omkring Kruger NP kørte vi i mørke, når vi kørte tilbage til vores ophold - det var ok

To ting du skal være ekstra opmærksomme på

Manglende trafiklys i Sydafrika

Du kan være ude for på dit kør selv eventyr i Sydafrika, at trafiklys ikke fungerer.

I Sydafrika har de problemer med strømmen – de kalder det loadshedding – og disse kan forstyrre lyssignalerne.

Vi oplevede det allerværst i Mosselbugten på Garden Route.

Hvis du kommer ud for dette, så har de et system der hedder ”four-way stop”. Eller det er mere en slags regel om den første der kommer til lyssignalet – han/hun kører. Hvis der ankommer flere samtidigt, kører den til højre først.

På kør selv ferie
Dramatiske kyster i Sydafrika

Hold øje med, hvor det er forsvarligt at stoppe

Visse steder er der mere kriminalitet end andre. Det inkluderer også på motorvejene og i gaderne.

Vær altid opmærksom på skiltene, når du kører rundt med billeje i Sydafrika.

Der er steder hvor der er sat skilte op med CRIME ALERT – DO NOT STOP og HIJACKING HOT SPOT.

Vi så kun ét skilt på vores 6 ugers rejse rundt i Sydafrika. Det var et Hijacking Hot Spot-skilt, da vi kørte fra Johannesburg op til vores ophold til Zebra Reserve. Men der var ikke mere i det, end vi bare kørte forbi, ligesom alle andre.

Når den info er givet, så vil vi også sige at vi flere steder både på Garden Route og Panorama ruten standsede for at komme ud og tage billeder – uden problemer. For der er virkelig gode motiver alle steder!

slumkvarter i Sydafrika
Selvfølgelig skal man heller ikke stoppe i udsatte områder

Alle fordelene ved at leje bil i Sydafrika

At have en billeje i Sydafrika giver dig den ultimative frihed, til at opleve landet i dit eget tempo.

Med de imponerende kystveje, vilde nationalparker og charmerende byer spredt ud over store afstande, er billeje ofte den mest fleksible og praktiske løsning.

En af de største fordele ved at have en billeje i Sydafrika er, at du nemt kan tage en afstikker fra hovedvejen. Dette gjorde vi f.eks. da vi tog ind til Buffelsdrift Game Lodge og ned til Afrikas sydligste punkt fra Garden Route.

Eller når du blot ønsker at standse ved spektakulære udsigter.

Afrikas sydligste punkt
Afrikas sydligste punkt hedder Cape Agulhus

Ruterne som vi har nævnt og selv kørt på, Garden Route og Panorama Ruten, er kendt for deres billedskønne udsigter og med bil kan du næsten stoppe præcis, hvor du vil.

Desuden er nationalparker som Kruger Nationalpark, Kragga Kamma Game Park og Addo Elefantpark fantastiske at opleve på en selvkørende safari. Det kan vi i den grad anbefale!

Og til sidst, så giver en billeje dig mulighed for at komme væk fra de turistede områder. I stedet kan du opleve de små, autentiske landsbyer og skjulte perler, som mange besøgende aldrig ser.

Er sikker på, at du nu er klar til et fantastisk kør selv eventyr i skønne Sydafrika!

Hop ind og find din billeje på Discover Cars! ↓

Vandfald udsigt Sydafrika
Fantastiske oplevelser lige ved på vejen
Kør selv i Sydafrika
Vi havde et skønt eventyr i Sydafrika!

Kom med på eventyr!

Tilmeld dig vores rejseunivers, hvor vi skriver om rejser, oplevelser, udfordringer på rejser og mange andre spændende rejserelateret ting.
Vi rejser ud 2-3 gange om året i et par måneder til forskellige steder i verden.
Så kom med ud på eventyr!

Vi håber du kan bruge vores guide om at have billeje i Sydafrika og at du med denne in mente får en fantastisk kør selv ferie.
Hvis du har spørgsmål til Discover Cars, til kørsel og billeje i Sydafrika eller bare synes at denne post er god og brugbar, så skriv os en kommentar nedenfor – vi vil meget gerne høre fra dig. 

Del gerne denne post på din:

Find flere posts om spændende Sydafrika her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Review Your Cart
0
Add Coupon Code
Subtotal